Det var Konning Sigurd Syr,
Han havde Sønner trende;
Sad han saa i Højenloft
Med alle sine Svende.
„Og siig mig, Guttorm, ældste du,
„At jeg din Id kan mærke: —
„Og hvilket huer dig vel bedst
„I Ringerig det stærke?“
„I Fjeldet er den gule Malm,
„Men Sæden staaer i Vænge; —
„Mig huer Agren bedre dog
„End andet Gods og Penge.“
Det var Konning Sigurd Syr,
Han mæled’ Ord end hine:
„Og siig mig, Halfdan! ogsaa du:
„Hvor stunde Ønsker dine?“ —
„Heel skjønt det Skue er forvist,
„Naar gylden Ager bølger;
„Men Kvæget paa den fede Eng
„Mit Hjerte meer dog følger!“
Det var Konning Sigurd Syr,
Hans næste Ord var dette:
„Og siig mig, Harald! liden Pog!
„Hvad staaer dig bedst paa Slette?“ —
„I Bjerget er det blanke Staal,
„Paa Sletten er der Drenge;
„Huuskarle dyupt i Pansermaal
„Mig hue meer end Vænge!
„Giv Halfdan kun det fede Kvæg
„Og Guttorm dine Agre!
„Giv mig din Øxe hist paa Væg
„Og dine Kjæmper fagre!“ —
Det var Konning Sigurd Syr,
Sprang op fra Egesæde:
„Hvormange Kjæmper vil du, Dreng!
„Skal bag dit Banner træde?“
„Og naar de tømme Halfdans Sti
„Og tømme Guttorms Lader
„Og herske Norrig — Fjeld og Li, —
„Da har jeg nok, min Fader!“
Det var Konning Sigurd Syr,
Hans Øjne bleve vaade: —
„Den Tid vil komme, liden Pog!
„At du skal Norrig raade!
„Og har jeg kastet da min Brog,
„Og mine Bene smuldre, —
„Jeg saae dog aarle Krages Krog,
„Som Dreng alt Kjæmpen buldre!“
