Vaftrudnermaal
Af Edda.
Af Edda.
Odin.
„Raad mig nu, min Frigga!
„Thi mit Hierte lyster
„Snart at see Vaftrudner
„Stedse, Dag og Nat,
„Staaer min Hu til Kamp med den Alvise
„Kiæmpes Klygt, som alle Jotner prise.”
Frigga.
„Torde jeg dig raade,
„Heriernes Fader!
„Bliv i Guders Samling!
„Thi jeg tvivler ei:
„Alle Kiæmper i de Jotners Rige
„hin Vaftrudner langt i Styrke vige.”
Odin.
„Meget har jeg vandret,
„Meget alt erfaret,
„Tidt min Guddom prøvet;
„Men for intet alt
„Gielder mig, min Barm er ikke rolig
„Før jeg kiender hin Vaftrudners Bolig.”
Frigga.
„Gaae med Held da heden!
„Kom med Held tilbage
„Til Gudinders Glæde!
„Lad dit Snille dig
„Heriernes Fader! Ord udfinde,
„Kiæmpen Svar paa Svar at overvinde!”
Flux henvandred Odin
Snillets Kamp at friste
Med den vise Jotun
See! han kom til Halden,
Hvor de Jotners gamle Hersker dvælte,
Og treen frem, og nærmed sig, og mælte:
Odin.
„Hil dig, o Vaftrudner!
„Til din Hald jeg ilte,
„Her dig selv at skue.
„Gierne vidste jeg,
„Om du er den Mand, som Jotner prise,
„Mellem vise Kiæmper den Alvise?”
Vaftrudner.
„Hvo er du, som triner
„Over Haldets Dørtrin,
„Tagende til Orde?
„Ingensinde du
„Vandrer ud igien af mine Sale,
„Hvis ei Viisdom seirer i din Tale!”
Odin.
„Gangraad jeg mig kalder;
„Thi, af Gangen mattet,
„Tørstig, hid jeg kommer,
„En selvbuden Giæst.
„Lang var Veiens Møie, du modtage
„Giæstfri, som en Kæmpe bør, den svage.”
Vaftrudner.
„Hvorfor altsaa, Gangraad,
„Staaer du hist paa Gulvet?
„Sæt dig op i Høisal!
„Og saa lad os see,
„Hvad hinanden skal i Talen fælde:
„Giæstens Ungdom eller Kæmpens Ælde?”
Odin.
„Fattig Mand det egner,
„Som til rig Mand kommer,
„Kloge Ting at mæle,
„Eller tie qvær.
„Svadsighed med den, som os vil hilde,
„Tykkes mig, bekommer altid ilde.”
Vaftrudner.
„Nu, da dig behager
„Staaende din Kundskabs
„Prøver mig at vise,
„Gangraad! saa velan:
„Sig mig Hestens Navn, som Lysets Dage
„Over Jordbeboerne mon drage!”
Odin.
„Skinfax hedder Hesten,
„Som det blide Dagskiær
„Over Jorden drager:
„Manken straaler Glands.
„Mellem alle fodbevingte Heste
„Er den langt den favreste, den bedste.”
Vaftrudner.
„Da dig end behager,
„Staaende paa Gulvet
„Mig din Klygt af vise,
„Meld mig eet endnu!
„Sig mig Hestens Navn, som sees at stride
„Med den tause Nat af Østerlide!”
Odin.
„Rimfax hedder Hesten,
„som fremdrager Natten
„Over milde Guder.
„Draaber dryppe ned
„Af dens Skum, naar aarle Haner gale.
„Deraf kommer Morgendug i Dale.”
Vaftrudner.
„Hør, og svar mig, Gangraad!
„Da dig end behager,
„Staaende din Kyndes
„Prøver mig at tee:
„Nævn den Flod, som deler Field og Sletter
„Mellem Guders Slægt og Børn af Jetter!”
Odin.
„Ifing hedder Strømmen,
„Som imellem Guder
„Og de Dødelige
„Snoer sit dybe Svælg.
„Aldrig frossen, giennem Evigheder
„Den sin altid aabne Bølge leder.”
Vaftrudner.
„Get end sig mig, Gangraad!
„Da du dog saa færdigt
„Paa hvert Spørgsmaal svarer:
„Hvad er Vallens Navn,
„Hvor et Slag den sidste Dag bebuder
„Mellem Surtur og de milde Guder?”
Odin.
„Vigrid hedder Vallen,
„Hvor imellem Surtur
„Og de milde Guder
„Slaget stande skal.
„Hundred Miil i Længde, som i Bredde,
„Strækker sig den kampbestemte Hede.”
Vaftrudner.
„Giæst! du teer mig Viisdom!
„Trin hid op i Højsal,
„Lad os tale sammen
„Siddende! Velan:
„Liv for Liv, og Hoved imod Hoved,
„Lad os kiæmpe Kampen ud, du voved!”
Odin.
„Sig mig da, Vaftrudner!
„Dette først og fremmest,
„Hvis dit Vid det evner
„Og du saadant veed:
„Hvordan skabtes, og i hvilke Orden,
„Vise Kæmpe! Himmelen og Jorden?”
Vaftrudner.
„Af Ymers Liigkiød
„Blev Jorden dannet;
„Og af hans Knokler
„Opstode Field.
„Af Kæmpens Blod flød Havets Vande,
„Og Himlen hvelvede hans Pande.”
Odin.
„Svar mig end, Vaftrudner,
„Paa min andet Spørgsmaal,
„Hvis dit Vid det evner,
„Og du Gaaden veed:
„Hvoraf opstod Lysets Straalers Vrimmel,
„Sol, og Maane, paa den hvalte Himmel?”
Vaftrudner.
„Kredssvinger hedder
„Hin Solens Fader,
„Og Maanens Fader;
„I varig Gang
„De vandre daglig rundt om Jorden,
„Og tegne begge Tidens Orden.”
Odin.
„Sig mig end det tredde,
„Prisede Vaftrudner!
„Hvis til Rygtet svarer,
„Hvad dit Snille veed:
„Hvilke Væsner bør den Kloge hædre,
„Som den mørke Nats og Dagens Fædre?”
Vaftrudner.
„Dellinger hedder
„Dagens Fremavler;
„Nørver er Nattens
„Frembringers Navn.
„Ny og Næ, os sendt, af milde Guder,
„Tidens Vexel maanedlig bebuder.”
Odin.
„Sig mig end det fierde,
„Klygtige Vaftrudner!
„Hvis din gamle Viisdom
„Saadant ogsaa veed:
„Hvorfra Vinter, paa vor Jord, og Sommer,
„Hvorfra Kuld og Varme kommer?”
Vaftrudner.
„Svafuder kalder
„Jeg Somm’rens Fader;
„Den kolde Vinter
„Er Vindsvals Søn.
„De aarlig vexlende regiere
„Til Himlen Magter er ei mere.”
Odin.
„Løs mig nu, Vaftrudner,
„Og den femte Gaade
„Hvo var mellem Aser
„Jordens første Gud?
„Hvo stod først af Ymers Grøde
„Frem i Verdens Morgenrøde?”
Vaftrudner.
„Talløse Vintre,
„Før Jorden fremgik,
„Blev fød Bergelmer
„Trudgelmers Søn;
„Urgelmer, atter dennes Fader,
„Var Jotners ældste Stammefader.”
Odin.
„Sig mig end den siette,
„Prisede Vaftrudner,
„Viseste blandt Jætter!
„Hvis og det du veed:
„Hvordan blev den anden af de fire
„Alle Kæmpeslægters ældste Spire?”
Vaftrudner.
„Af Elivaga
„Flød Edderdraaber;
„Men Riimfrost størkned
„Den rundne Gift,
„Da gnistrede fra Syden Ild, og Livet
„Blev derved den opvarmte Sneeklump givet.”
Odin.
„Endnu maae du, Kæmpe!
„Mine kiække Spørgsmaals
„Syvende besvare,
„Veed du ellers Alt:
„Hvordan avled Børn i hine Dage
„Kæmpers Stammefader, uden Mage?”
Vaftrudner.
„Hin Kæmpes Fødder,
„Een med den anden,
„En Søn fremavled
„I Alt ham lig.
„Men under Armen, andre Vise sige
„Fremsprang et Par, en Yngling og en Pige.”
Odin.
„End, o vise Kæmpe!
„Maae du mine Gaaders
„Ottende mig løse;
„Thi du veed dog Alt:
„Sig, saa vidt dig mindes, naar du grunder,
„Hvilket var det ældste Tidens Under?”
Vaftrudner.
„I Svælg af Vintre,
„Før Jorden opstod,
„Var til Bergelmer.
„Det ældste Sagn,
„Jeg mindes hos vor Kæmpeslægt i Norden,
„Er, at han af en Baad gik frem paa Jorden.”
Odin.
„Endnu viise Jætte,
„Maa du mine Spørgsmaals
„Niende besvare;
„Thi du veed dog Alt:
„Hvorfra kommer Vinden, som sig svinger
„Over Hav paa aldrig seete Vinger?”
Vaftrudner.
„Ræsvælger sidder
„Ved Himlens Ende,
„En vældig Kæmpe
„I Ørneham.
„Hver Vind, og Vift, og Stormens Brusen,
„Er Lyden af hans slagne Vingers Susen.”
Odin.
„End meld mig, o Vaftrudner!
„Det tieende; thi veed du
„Dog alle Guders Udspring:
„Hvorledes hidkom Njord,
„Han, som Altre har blandt Aser fundet,
„Skiøndt af Asers Slægt ei selv oprundet?”
Vaftrudner.
„De vise Magter
„i Vanahiemmet
„Frembragte Helten,
„Og sendte ham
„Til Aserne, som Gidsel; han skal vende
„Til Vanahiem igien mod Tidens Ende.”
Odin.
„End du mine Gaaders
„Ellevte mig løse:
„Hvad bestille Helte,
„Som i Striden faldt?
„Hvad er deres Løn i Odins Halde,
„Indtil alle Himlens Magter falde?”
Vaftrudner.
„Einherierne
„Sig deele Vallen,
„Anstille Sværdslag
„Og hugges daglig,
„Med Skiold mod Skiold;
„Hver Aften ride
„De hjem fra Kampen,
„Og drikke Miødviin,
„Med alle Guder,
„I Odins Borg.
„Serimners Kiød de der fortære sammen
„I fredelig fortroelig Fryd og Gammen.”
Odin.
„Sig mig end det tolvte:
„Hvordan du, Vaftrudner,
„Lærte Guders Udspring,
„Og hvad sandt du veed?
„Viseste blandt klygtige Jotuner!
„Sig mig Jætters, sig mig Guders Runer!”
Vaftrudner.
„Om alle Jætters
„Og Guders Runer
„Jeg sandt kan sige;
„Thi hver en Jordegn
„Jeg har bereist.
„Ni Verdner under Niffelheim jeg kiender.
„Der boe de helsotdøde, Kampens Fiender.”
Odin.
„Meget har jeg vandret,
„Meget alt erfaret,
„Tidt min Guddom prøvet;
„Men du sig mig eet:
„Efter Fimbulvintrens mørke Dage,
„Hvilke Væsner blive vel tilbage?”
Vaftrudner.
„Alliv og Livskraft
„Skiøndt begge skiulte
„I Jordens Indkiød,
„Endda bestaae.
„Af Morgendug de begge nærte blive,
„Og nye Slægter siden Jorden give.”
Odin.
„Meget har jeg vandret,
„Meget alt erfaret,
„Tidt min Guddom prøvet;
„Men end eet mig sig:
„Hvordan kommer Solen vel tilbage,
„Slugt af Fenris-Ulv i Fimbuls Dage?”
Vaftrudner.
„En Datter føder
„Hin Glandsgudinde,
„Før slugt af Fenris,
„Hun er ei meer.
„Og over Guders Val skal denne ride
„Paa hendes Moders Vei fra Østerlide.”
Odin.
„Meget har jeg vandret,
„Meget alt erfaret,
„Og min Guddom prøvet;
„Sig mig dog endnu:
„Hvilke hulde Møer skulle svæve
„Over dem, som da paa nye fremleve?”
Vaftrudner.
„Trende Stammer
„Indtage Jorden
„Og gode Aander
„Beskytte dem.
„Lig dem, som, født blandt Kæmperne, regiere,
„Til Himlens Magter er ei mere.”
Odin.
„Meget har jeg vandret,
„Meget alt erfaret,
„Og min Guddom prøvet;
„Dog, Vaftrudner! sig:
„Hvilke Aser styre Guders Rige,
„Naar for hine Surturs Flammer vige?”
Vaftrudner.
„Vidar og Vale
„Gudernes Vaaning
„Evig indtage
„Naar engang Surturs
„Flammer er slukt;
„Og Mod og Magne Miølner atter tage,
„Naar Thor er død, og Fenris er af Dage.”
Odin.
„Meget har jeg vandret,
„Meget alt erfaret,
„Og min Styrke prøvet;
„End dog spørger jeg:
„Sig, hvorledes Odin livet ender,
„Naar vor Jord forgaaer, og Himlen brænder?”
Vaftrudner.
„Hin Tidens Fader
„Opsluger Ulven,
„Men Vidar hævner
„Sin Faders Mord:
„I Kampen han sit Banesaar den giver,
„Og Fenris aabne Strube sønderriver.”
Odin.
„Meget har jeg vandret,
„Meget alt erfaret,
„Og min Evne prøvet;
„Men Vaftrudner! sig:
„Hvad tilhvisked Odin Balder eene,
„Da man lagde ham paa Baalets Greene?”
Vaftrudner.
„Det ingen, ingen
„Blandt Dødelige
„Paa Jorden veed:
„Hvad du din Søn,
„I fordums Dage,
„I Øret hvisked!
„Mig aner Døden.
„Jeg alle Runer
„Og gamle Frasagn,
„Og Guders Skiæbne
„Har sandsagt dig.
„Jeg prøved Kamp med Odin uden Lige —
„Alvise! dig de Viseste maae vige!”