Jens Baggesen (1764–1826)

Faa Konger, Prinds! til Held for Millioner

Nedhente Kundskabs Lys fra Phoebi Throner

Faa vies ind til Musernes Mysteer;

Man nu kun Marmor — Antoniner seer.

Thi siden hin, den ædle, store, viise,

Som Sekler i gientagne Jubler priise,

Hin Philosoph paa Thronen, hint Model

For Fyrster, Helte, Lærde, Roms Aurel,

Hvo har forsøgt, at vinde moisomt Ære

Ved selv at granske, for sit Folk at lære?

        Historien fremstiller os maaskee,

Foruden denne viise Fyrste, tre,

Som Rang blandt Viisdoms Lærere fortiene,

Og Fyrste-Værd med Fyrste-Rang førene.

Den hele Rest kun Fyrste-Pøbel er,

Og neppe Navn i Almanakker værd.

Af Vellyst Slaver, Herrer over Love,

De lyne kun paa Thronen, eller sove —

Nok! — Den som veed at slumre der i Roe,

Veed nok, veed alt, om man skal Hoffet troe.

Men hvad mon egentlig den Kunst vil sige,

Den store Kunst, at styre Land og Rige,

Den store Kunst, man giør saa meget af,

Som Himlen dog enhver med Zepter gav?

Hvo har ei den? Det rette Lys berøvet,

Seer Mængden paa Despoten op fra Støvet:

Han taler, man adlyder; han er vred,

Man skiælver; han er glad, man er det med.

Mon styre med et Vink en Hob af Slaver,

Er stort? det store Pund, enhver ei haver?

        Nei! men at sønderslaae det Smigerspeil,

Hveri din Træl dig viser dine Feil,

I Skikkelser af overdrevne Dyder;

Og see dig selv i det Krystal, som flyder

Af Sandheds Væld; at giøre kiek omsonst,

Ved egen Kundskab, snedig Hofmands Kunst;

Retfærdighed i Loven at udbrede;

Forjage Dumhed fra dens mørke Sæde,

Og sætter Sandhed der; at ynde Vid;

At kalde Kundskab frem, og lønne Flid —

See! det er stort, er himmelsk stort herneden!

See! det beundrer jeg og Evigheden!

Du, Prinds! heri du lyse for vor Jord!

Viid: uden Videnskab blev ingen stor.

        En spansk Gesandt, for ikke længe siden,

Med stor Paryk, og Hierne meget liden,

I London fik af tvende lærde Mænd

En ydmyg Bøn, som Videnskabers Ven,

Dem med en Bagatel at understytte

Til et Forsøg, som var af megen Nytte;

De vilde til et Bierg i Landet op,

For med et aflangt Glas paa sammes Top

At maale Luftens Lyngde. Spaniolen

Dem dømte fra Forstanden. Jordens Maalen

Han dog lidt rimelig og nyttig fandt;

Men Luftens — det var græsk for vor Gesandt.

Ja, hvad? naar syv berømte Cardinaler,

Og Paven selv, som Dievledaad afmater,

Og i forgyldte Buller tordner mod

den Synd, at troe en muelig Antipod!

Naar christne Kongerigers Majestæter

Forfærdes ved Formørkelser, Cometer,

Og mindre selv end intet: Pavens Ban,

Som Stambuls Fyrster for en Talisman!

Hver lad Monark, som kundskabs Lys forjager,

Er en foragtet Boldt for hver Bedrager.

En Astrolog, en Munk, en Alchymist,

Besnære ham, og plyndre ham tilsidst.

Den første siger ham, om Tyrens Blikke

Med milde Sol — Aspecter, eller ikke,

Ham vinke nu til Bordet, nu derfra,

Paa Jagt, til Dands, til Sengs, et cætera;

Den anden Helvede ham dobbelt heeder,

Hvis han, af Frygt for Dievlen, ei ham feeder;

Og endelig, ved Løftet om en Skat,

Den sidste tærer op hans hele Stat.

Slig Fyrste hine blinde Guder ligner,

Hvis Marmor Poblen blinderevelsigners

Mens den, som Phoebi Krands med Kronen bar,

Af Skaberen et virksomt Billed var.

        Vel veed jeg, Rigets Tarv udfordrer mere

Af Kongen, end at blot philosophere.

Men viis mig, selv i Biblen, en Regent,

Som sig fortrinlig Ere har tilvendt:

Er det ei ham, som Viisdom blot begiærte

Af Himlen? som sit Folk oplyste, lærte,

Tilbedt af det, beundret af enhver,

Som, ledt af Rygtet, kom hans Throne nær?

O! lykkelige Stat, hvis Fyrste tænker!

Blot Kundskab Nationer Velstand skiænker.

Fra Jordens Ender fløi til Jordans Bred,

Fremvinkt af Helten, Overflødighed,

Som nu, mens tsede Thems af Skibe vrimler,

Til London fierne Landes Rigdom stimler.

Ublendet af sin Glands, i Lykkens Skiod,

Han blot ei skabte den, men viis den nød.

Den er ei viis, som ikke veed at nyde.

Den kloge Fyrste disse Regler lyde!

Og ikke, ved et falskt Begreb om klog,

Henblegnende pedantisk i en Bog,

Forglemme Staten, for chaldaisk at læret

To meer han veed, jo meer ham Æren være!

        Hin svage Jacob i Landflygtighed

Sin Svigersøn omkomme lod. Du veed

Historien om denne kronte Lærde:

Ei alle Hoveder ere Kundskab værde.

Ak! at han havde samlet kiæk sin Magt,

Og hævnet Staten, som var ødelagt;

Udfriet af Fiendens Vold indtagne Stæder,

Og reddet sin og Nationens Hæder,

Isteden for mod Wolff og Bellarmin

At føre Krig om Troen paa Latin,

Og dette Kietter — Væv, med andet meere,

Til Barnet Jesus frækt at dedicere!

En klog Monark er ei en kront Pedant:

Som viis han tænker, paa den ene Kant;

Som Helt han slaaer, fornærmet, paa den anden;

Kort: glemmer ei for Philosophen Manden;

Nu venlig Viis, og frygtet Kriger nu.

Saa var, miskiendte Julianus! du!

Saa var hin store Cesar, Sydens Ære:

Saa var Aurel; saa bor Monarker være.

Prinds! ses dig viis og stor i disses Speil!

Vær Nordens Cæsar uden Cæsars Feil!