Vort Liv ustadigt er og kort,
Dets Hæld er velanvendte Dage;
Ei, naar de først er svundne bort,
Med Graad man kalder dem tilbage.
O Yngling! brug din feire Tid,
Din Lod er skiøn, din Vei er Hæder!
Ved gavnlig Daad, utrættet Flid,
Du vandrer da til reene Glæder.
Mod Voldsmænd skal du freidig staae,
Og være svage Brodres Værge;
I Kamp for Sandhed skal du gaae,
Og Retfærds Banner Troeskab sværge —
Og Danneqvinder, Dannemænd
Skal ved din Grav med Graad udbryde:
”Her hviler de Forladtes Ven,
”Her frelset Uskylds Taare flyde”.
Mærk Viisdoms Stemme, Venskabs Røst!
Misledes ei af Daarens Smiger!
Gaae frem med Mod i mandigt Bryst,
Den svage kun tilbage viger.
O Yngling! brug din feire Tid,
Din Lod er skiøn, din Vei er Hæder,
Ved gavnlig Daad, utrættet Flid,
Du vandre da til reene Glæder!
ο÷α.