Du, som søger Fryd i Daarers Vrimmel,
Flye Du langt fra eensom Stilheds Boe!
Du, hvis Barm er stille Glæders Himmel,
Tye Du hid og nyd den Viises Roe!
Her skal ingen Larm dit Sind adsprede,
Naar Du træt af Sværmen, ønsker Fred,
Her Naturens Ynder sig udbrede
I en skiøn Afvexling ved hvert Fied.
Leve dette Steds Forskiønnerinde!
Ofte lokke Vaaren hende hid,
Og ved Synet af sit Værk hun finde
Lønnen for sin ædle Smag og Flid.