Tibul (v. 50–19 av. J.-C.)

Tibullus, Albius, rom. Digter, f. i Nærheden af Præneste omtr. 54, d. 19 f. Kr. Han var Ejer af en Landejendom, men mistede en Del deraf i Borgerkrigen. En Beskytter havde han i Messala Corvinus, hvem han ledsagede paa en Rejse til Orienten, men p. Gr. a. Sygdom maatte han blive tilbage paa Kerkyra. Han skrev Digte i elegisk Form, for største Delen Kærlighedsdigte. De udmærker sig ved en jævn og ukunstlet Tone og ved en stærk og ægte Følelse; ogsaa findes der i dem adskillige stemningsfulde Skildringer af Livet paa Landet. Samlingen omfatter 4 Bøger, af hvilke kun de to første sikkert er af T.; i dem skildrer han sin Kærlighed til Delia og til Nemesis (fingerede Navne paa hans Elskerinder). De to sidste Bøger, som indeholder Digte fra Lygdamus til Neæra og fra Cerinthus til Sulpicia (og omvendt), antages alm. at være forfattede af en anden Digter, der tilhørte T.’s Kreds. Udgaver er leverede af Lachmann (Berlin 1829), Dissen (med Kommentar) (2 Bd, Göttingen 1835), Bährens (Leipzig 1878), Belling (med Afh. om T.) (2 Bd, Berlin 1897) og Postgate (Oxford 1905). Dansk Overs. af Conradsen (Kbhvn 1871).