Arthur Fitger (1840–1909)

Fitger [fetg_ər], Arthur, nordtysk Maler og Digter, født 4. Oktober 1840 i Delmenhorst i Oldenburg. Efter først at have forsøgt sig som Latinskoleelev drog han 18 Aar gammel til München for at lære at male. Den gamle Cornelius blev hans første Ideal, ogsaa lærte han af Camillo Genelli. Siden opholdt han sig en Tid i Antwerpen, hvor han studerede moderne Teknik, i Paris og i Rom, hvor han opholdt sig 2 Aar (1863–65), og hvor han begyndte at sysle med Pennen og skrev sine første digteriske Forsøg. Han levede nu afvekslende i Berlin og Wien, indtil han 1869 slog sig ned i Bremen, hvor han snart fandt sit rette Felt som Freskomaler. Han har smykket en Række af Bremens anseligste Bygninger (Søfartshuset, den ny Børs, Remberti-Kirken, Raadstuekælderen og Posthuset) med mægtige Vægmalerier som oftest af allegorisk Art, tit ogsaa med historisk Motiv. Som Maler af Staffelibilleder er hans Produktion af mindre Betydning, skønt et enkelt Billede af ham: »Barbarossas Opvaagnen«, malet i Anledning af Krigen 1870, vakte megen Opmærksomhed. Som Digter fremtraadte Fitger for Offentligheden med »Adalbert von Bremen« (1873). Dette Arbejde blev efterfulgt af andre dramatiske Værker, af hvilke især »Die Hexe« (5. Opl. 1889) har gjort stor scenisk Lykke og er blevet opført paa mange Scener (paa Dansk er den benyttet som Operamotiv med Musik af Aug. Enna). Endvidere kan nævnes: »Von Gottes Gnaden« (2. Opl. 1884) og »Die Rosen von Tyburn« (1888), et mørktfarvet historisk Skuespil fra Stuart’ernes Tid. Karaktertegningen i disse Dramaer er ikke synderlig uddybet, men der raader i dem et godt Blik for scenisk Virkning, og i mangt og meget sporer man Malerens Sans for, hvad der tager sig ud. Ulige større litterært Værd har dog Fitger’s tvende Bind lyriske Digte: »Fahrendes Volk« (3. Opl 1886) og »Winternächte« (3. Opl. 1887). Hans lyriske Udgangspunkt er Heine — Paavirkningen kendes stærkt i Dele af »Fahrendes Volk«; men efterhaanden har han udviklet sig en egen Stil, der kan udmærke sig ved et vist tørt og filosofisk Lune, som i »Unfreiheit«, men ogsaa kan hæve sig til en stolt Patos, som i »Der Tod«.