Francesco Maria Molza (1489–1544)

Molza [↱måltsa], Francesco Maria, ital. Digter, f. i Modena 18. Juni 1489, d. smst. 28. Febr 1544. En lærd Bohême, delende sin Tid mellem Studier og Udsvævelser, især Elskovseventyr, Maître de plaisir hos Roms æstetisk dannede og moralsk fordærvede Kirkefyrster, i sine sidste Aar bærende paa et fuldstændig ødelagt Helbred. M. blev gift i Modena 1512 og i sit Ægteskab Fader til flere Børn, men allerede 1516 forlod han sin Hustru, til hvem han først vendte angerfuld tilbage, da Døden var ham nær; hans Forhold lige over for hende gav Anledning til, at hans Fader gjorde ham arveløs. Hans rige og smidige Digterbegavelse har lagt sig for Dagen i en stor Del ital. Digte, hvori han viser sig som Tilhænger af Pietro Bembo’s petrarkiserende Retning, men formaar at gøre ikke ringe Ejendommelighed gældende. Hans Emner er meget brogede: alvorlig filosofisk Lyrik veksler med Lovsange over fornemme Beskyttere, platonisk Erotik i Petrarca’s Smag med frivol Spøg. M.’s poetiske Værker er udgivne af P. A. Serassi i 3 Bd (Bergamo 1747—54). Han har ogsaa gjort sig kendt som Novelleforfatter. — Hans Sønnedatter, Tarquinia M. (1542—1617), vandt et Navn som lyrisk Digterinde og hyldedes af Torquato Tasso.