Guittone d' Arezzo (c. 1230–1294)
Guittone d’Arezzo, ital. Digter, f. 1220 i Arezzo, d. 1294 i Firenze. Hans Efternavn var egl. Del Viva, og han benævnes gerne Fra G., fordi han i sine ældre Aar hørte til en bolognesisk Ridderorden, Santa Maria Gloriosa’s, populært kaldet i Frati godenti ɔ: de glade Brødre. En Tid levede han i Bologna, men sine sidste Aar i Firenze. G. er en af den før-danteske Periodes mere navnkundige toskanske Digtere, men dog ikke noget særlig fremragende Talent. Provençalernes stærke Indflydelse gør sig bemærket hos ham som hos hans Samtid; Sproget i hans Poesi, der mest bestaar af erotiske Digte, er opstyltet og uklart, og Kunstleri er i det hele karakteristisk for ham. Kun i nogle politiske Digte træffer man en naturlig Tone og virkelig Fynd og Kraft, og ved disse fik han Bet. for Digtekunstens Udvikling i sit Fædreland. G. er tillige Forf. til nogle (lidt over en Snes) interessante Breve paa Italiensk, i en snørklet, halv poetisk Stil, ikke egl. Nyhedsmeddelelser, men Smaaafhandlinger med litterær Tendens. De er udgivne af G. Bottari (Rom 1745). Digtene er udgivne af L. Valeriani (Firenze 1828).
c. 1230
Arezzo født i Arezzo, Tuscia.
1241
Jydske Lov gives af Valdemar Sejr.
1262
Island lægges under den norske krone efter vedtagelse på Altinget på Þingvellir.
1271
Marco Polo rejser til Kina.
1286
Erik Klipping myrdes i Finderup Lade.

De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat 1286, 1882, olie på lærred.
1294
Arezzo død i Firenze.