Kalliope
→
Poets
→
Gotfred Rode
→
First lines
Gotfred Rode
(1830–78)
Works
Poem titles
First lines
References
Biography
Søg
All poems by Gotfred Rode on Kalliope, ordered alphabetically by the first line of the text. The list can be used to find a poem when the title is unknown.
A
At finde hinanden, mens Sjælen er ung
D
Dagen lang var Solen i Skjul
Da Modersmaalet greb din Sjæl
Da Taagen ruged trindt om Kyst
Dengang min Kjærligheds Blomst sprang ud
Den Skole, der som Foster-Søn
Den Tid, din kjække Sang fik Vaar
Der blev saa tyst i Lunde
Der ganger et Sagn saa vide
Der gik Leg paa Mark og Vold
Der hvor Klinten sig hæver mod Sky
Det tænkte Kong Gorm den bolde
Det Værk, o Gud, som fik Mulighed kun
Du kaldes „coquet“, fordi der vækkes
F
Farvel, Guds Fred paa hver din Vej
Fjernt fra Stadens pragtopfyldte Sale
For Alverdens Synd og Skam
Forsag mig ej! Stol paa, jeg skal ej trænge
Frejdigt Sind med os vi lod
H
Hil Dig, som nys paa Fjeldets Kyst
Hvad søgte I, dengang I foer
Hvis du for Elskovens Flamme stærk
Hvorfor styrte de frem af alle Kræfter
Høj er Tuen, dog dens Spor
I
I „den lille Skov“ nærved Øresund
I disse Blade boer
I Førstningen, da de stødte sammen
Intet tvinger mig med større Smerte
I Stæder, som knejse og straale
I vil undres, naar I erfare
J
Jeg drømte, at de troede, jeg var død
Jeg havde en Ven, nu længst han boer
Jeg ingen anden Kvinde
Jeg rækker Dig min Haand saa tro
Jeg sad hos den, hun elsker, da svaledes min Kind
Jeg synger om en Kæmpe her
Jeg saae dig ej, vi var skilte ad
Jeg troer paa tvende Sjæles uendelige Magt
Jeg tænker paa, hvordan fra Sorgen gjerne
Jeg veed i Havets Bølger svøbt
K
Kom Brødre! I Mindet paa Rejse vi gaaer
L
Liden Hilla hun ganger i Kammerset ind
M
Man siger, evigt Foraar boer
Med Nattens Mørke i sit Skjød
Mens her ved den lukkede Kiste
Min Sjæl kan stundom være
N
Naa det var nok Kurven, som lokked Jer hid
Naar Aftendæmringens dybe Fred
Naar Dagen har sig dækket
Naar eengang Dødens Kald min Sjæl fornemmer
O
Og saa kom jeg da ind ad Gaardens Port
S
Sneglen krøb ud af sit Huus en Dag
Stort Ry der gik fra Sverrigs Strand
Saa er da det Liv udslukt
Saa gik du da bort, du gamle Sjæl
T
Til Fredens Hjem er Skolehuset bygt
To Lykkelige der var engang
V
Venner! Mens det end er Tiden
Vi gaae med Fred i Kirken ind
Vi veed, vi har at gaae en Vej
Vort Hjem er intet Ørneslot