Til Capitain Judichær
Over en Steen, som traf ham i Ansigtet, da hand gik til Kirke.
Over en Steen, som traf ham i Ansigtet, da hand gik til Kirke.
Forfløyen Steen, som kom vor Judichær i Møde,
Hvad Vanheld har dig paa hans Kirke-Vey henført?
Hvor hastig kunde du ham have bragt til Døde,
Om du hans Tinding, som hans Ansigt, havde rørt?
Er Jordens trange Vey ey steenig nok, foruden
At Luften skal endog os Steene vifte paa,
Skiær sleven Tunge os ey Remmer nok af Huden
At og u-høvlet Steen paa Kiødet os skal slaae.
Ney! der er intet for, det siunges for vor Vugge,
At og den beste Vey for Anstød ey er reen,
Hvert Fied er Steene-fuldt hen under Gravens Skugge;
Vel den, der endda faaer et Leye under Steen.
Men Eet det beste er: Os intet Stød kand kue,
Naar paa en lige Vey vi vender an vor Flid;
Om heele Verdens Steen med Døden vilde true,
Skal dog den sorte Steen forvandles Perle-hvid.
vid.Ovid. Metam.Lib.15. Fab.1.