Hav, smukke Frue, Tak, for Hun saa vel holdt love,
Og lod os Nødder faae til Hellig-Aftens Bord,
For at Margrete Vand ey flyde torde vove,
Hav, smukke Frue, Tak, for Hun saa vel holdt Ord.
Saa har Gudinder dog endnu et Ord at sige
I Guders Regiment, naar du gîr Ordre til,
At for dit Løftes Skyld Vand-Skyen skal bortvige,
Og Luften lystrer dig, for du det have vil.
Dog det det mindste var, dig Himlen kunde giøre
Til Villighed, og Priis paa din fuldkommen Dyd,
Sig paa din Navne-Dag Bliid-Øyet at iføre
Sin Søndags Sole-Dragt, besat med Prunk og Fryd.
Men er din Magt saa stor, at du i saadan Naade
Hos Guderne, at de i Borgen gaae for dig?
Da viid, jeg Aarsag har at bruge mig til Baade
Den Caution, nu sidst din Daatter satte mig.
Saa tit jeg Nødder seer at leges udi Hænde,
Og Handsken drages af, fra Juul til Fastelavn,
Naar smaae Dreng vil sin Nødd paa Hatte-pullen vende,
Og Beltet giemmes vel, jeg mindes skal dit Navn.
Din Navne-Dag jeg vil med dette Ønske ære;
Dig Lykken følge til, dit Haar er graat som Iis,
Din Reise lykkelik; din Hiemkomst hastig være!
Dit Helbred altid got, dit Venskab mig til Priis!