Christian Winther (1796–1876)

Et Billed af en Sanger stor

Dig Julefesten bringer;

Fuldt gjennem Danmarks Skjaldechor

Endnu hans Strænge klinger.

Du, som har Øre for en Sang

Og for al Skjønhed Øie,

Som følger kjækt en Tankes Gang

I Dybet og det Høie;

Som har en Sjæl saa varm og øm,

Der frit sig lader vugge

I andre Hjerters søde Drøm,

Af andre Hjerters Sukke;

Du i hans Aasyn læse vil,

Hvad dunkelt der staaer skrevet,

Og i din Tanke lægge til,

Hvad han har lidt og levet.

Du ane vil den rige Skat,

Hiin ædle Pande gjemte,

Det Væld, der strømmed Dag og Nat,

Saasnart han Harpen stemte.

Du vil med Klarhed trænge ind

I disse Øines Mørke,

Og frydes ved hans ømme Sind

Og ved hans Tankes Styrke.

Du mindes vil, at naar i Qvad

Mod Himlen gik hans Stræben,

En Himlens Genius der sad

Usynlig ham paa Læben.

Veemodig vil du mindes, hvor

Med smerteblandet Glæde

Han sang, og at sin Blomsterflor

I Graad han maatte væde.

Men har du nydt den Rigdoms Frugt,

Hiin Sangers Træk mon gjemme,

Saa vend igjen dit Hjertes Flugt

Til den, du har herhjemme!