Smaa Riim
Paris, 1876
Paris, 1876
Senex, querulus, laudator temporis acti.
En Knark, som tager Alt paa Kant
Og priser kun den Tid, der svandt.
Jeg hader al „Conversation”
Om Gud, om Pligt, om Religion.
Heel kloge Vink af Skjebnen fik jeg, —
Men lige skjævt paa Veien gik jeg.
At sværme faldt mig aldrig svært, —
At tænke fik jeg aldrig lært.
En gammel Sangfugl eensom sidder,
Naar den har tabt sit klare Qvidder.
Hold fast ved dine smaa Principer, —
De store Dig af Haanden slipper.
Tak Gud for hvad Dig Godt er givet, —
Men see ei strengt paa Fortidslivet.
At ende Livet selv er dumt
Og mod sig selv og Andre grumt.
Et Gaderaab, en Vogn paa Gaden
Mig minde tidt om Axelstaden.
Jeg troer paa Alt, hvad mig blev lært
Jeg skulde troe, — skjøndt det var svært.
Jeg troer paa Christus, hvis Mirakler
Forarge nu saa mange Stakler.
Jeg troer paa Aanden, som kan lede
Mig frigjort over Tvivlens Hede.
Jeg troer paa Sjælens Liv ukrænkeligt;
Med Tvivl om Gud Sligt var utænkeligt.
Ved Døden ei man døer, — man føres
Kun hen et Sted for at forhøres.
Alt, hvad der glæder, smykker Livet,
Blev og i fuldest Maal mig givet.
Mit Liv har været rigt paa Glæde, —
Bør jeg i Epilogen græde?
1ste April.
Musen kom — men uden Smiil,
Og jeg narret blev April.
2den April.
Den Gang de sloges godt derhjemme!
De Timer bør vi aldrig glemme.
Hvad hjalp os Modet nu? Man kræver
Jo, vi skal slaaes med bare Næver.
Vær Du kun glad, hvis Du tør bære
Din Faders og din Moders Bavn med Ære.
Hvad har Du gjort, saa Du tør haabe
Af Naadens Væld at faae en Draabe?
For hvert et Rum, jeg maler her,
Et Fjed jeg seer mig Enden mere nær.
Kun tre Aviser læser jeg,
Og ad de andre blæser jeg.
Har Du en Dryp af Viddets Eddike,
Luk op da for din Tankes Læddike.
Naar Du om „falsk Begejstring” snakker,
Din Dumhed bliver næsten comisk-vakker.
Han kurred for sin Due i det forgyldte Buur:
C’est trop peu d’une vie pour tant d’amour!
14de Mai.
Han kunde slaaes, han kunde ride og regjere,
Han knude drikke, skrive Vers, han kunde mere.
„Vive Henri quatre!
„Vive ce roi vaillant!
„Ce diable à quatre,
„À ce triple talent:
„De boire et de battre
Der vil nok gaae en heel Deel Uger hen,
Før man en saadan Drot og Elsker seer igjen.
At sye en Tøffel, Sko og Støvle
Er bedre end paa Rim at vrøvle.
Min „Ene” Angelica tør jeg kalde;
Mig er hun Engel fremfor Alle!
Hun er saa from, saa sød og kjærlig,
Hun er saa yndig, stolt og herlig.
Jeg takker Gud for hvert et Fjed
Paa veien, hvor Hun vandrer med.
Een Trøst jeg har, det er, naar Hun
Mig siger: Digt og skriv Du kun!
Erato! kom, saa snart jeg kalder, —
Før jeg i evig Slummer falder.
Jeg troer ei paa Tilintetgjørelsen, —
Ak! troede jeg saa vist paa Bønhørelsen!
Du troer, det hjælper, at Dig selv Du pidsker?
Den mindste Plet Du ei udvisker.
Den længste Dag! — hvor skjøn derhjemme!
Dens Nat, — den kan jeg aldrig glemme.
Een er der kun, jeg veed og troer,
Som elsker mig paa denne Jord.
Hun har to Øine, — hvert en Stjerne;
For dem jeg offred Livet gjerne.
Skjøndt ikke ganske som jeg ønskte, dog
Desværre kan han blive dog et Skarn.
Et Damespøgelse er altid hvidt;
Et Herrespøgelse er sort, beskidt.
Min hvide Dame sad her nys;
Hun gav mig til Godnat et Kys!
Ven! Du er gal; Du veed ei, hvad Du vil:
Den evig er, som en Gang jo blev til.
De kom forleden med en Bouquet,
De Danske, — og sagde, jeg havde sunget net.
Jeg utaknemlig ikke er, men hader
Personlige Tilnærmelser og Parader.
Siig, Julie! min Ven! er det vel rigtig
At see sig gjort saa grumme vigtig?
Hvis jeg var god, saa var det noget Andet;
Men Laurbærbladet er med Torne blandet.
Hvad hjælper det at drømme, gode Den!
Vaagn op, ifald Du kan, og lev igjen.
18de Aug. Thora Petersen.
Jeg mindes nok, hvor godt som Gjæst
Det var at komme til din Fest.
Bort alle Andre gik! — O, gid nu bare
Vorherre Een, kun Een mig vil bevare!
Jeg har en Hustru, som er uden Lige.
Hvorfor? Det kan man ei i Ord udsige.
Ak, vidste Du, hvor gjerne selv jeg vilde,
Min Sang Du hørte tidligt og silde.
„Skriv ham dog til! din Ven, din troe Beundrer!”
Ak nei! i Hjertet tomt! i Hovedet det dundrer.
Det er ei blot i denne Stad Paris —
Nei, overalt det var mig ligerviis.
Jeg elsker Hende, men hun troer det ikke,
Det læses tydeligt i hendes Blikke.
I Hjertet luer ei den vilde Flamme, —
Men Kjærligheden altid er den Samme.
At ønske? — Ja, hvis det noget gavned,
Mit bedste Ønske da hos Hende havned.
Hvad tidt var tænkt som det Umulige,
Jeg har dog lært, at rime paa min Julie.
Hvislende Bille, som skjød Dig mit Vindve forbi, —
Ak, gid Du kunde gjøre min Tanke saa fri!
Hvad tænker Du dog paa? Du Daare!
Du lokker intet Smiil og ingen Taare.
Af Minder er der meer end mange, —
Men det er svært i Formen dem at fange.
Har Du Begreb om Mod? — Fy! vær en Mand, —
Lad i det Mindste, som Du kan!
Det Eneste, jeg ufortrøden søger,
Det fandt jeg aldrig end i deres Bøger.
Jeg veed, hvor sandt hiint Folkets Ord er sagt:
„Med gode Forsæt Vei til Helved er brolagt.”
Hvor det var deiligt, hvis jeg kunde gvæde
Endnu een Gang til min og Hendes Glæde!
Du klager: „Ned ad Bakke gaaer det her!”
Men hvordan gaaer det Hende, Du har kjær?
Mit Hjertes Jubel lyder kun om Hende,
Om Julie, Constance, ak! om Hende!
Og naar jeg siger Hun, jeg altid mener
Den, som min Sjæl med Himlen fromt forener.
Ak! Taaren er jo tidt en Trøster,
Som for et Barn en Ammes Bryster.
Kuns naar jeg seer, at Hun er rolig,
Er der lidt Fred i Hjertets Bolig.
Min Angelica! om Du vidste, —
Mig er Du dog den Første og den Sidste!
Den, som jeg kalder Hun, er den, som giver mig
Mit Liv, og Hende trofast bliver jeg!’
Hun er saa sød, Hun er velsignet! —
Jeg aldrig Nogen saae, som Hende ligned.
Ei nogen Dag skal gaae til Ende,
Da ei min Tanke gaaer til Hende.
En Sødhed lever der om Hendes Læber,
Men Smerten lever og, som Smilet dræber.
Jeg faldt, — saa Noget kunde være knækket;
Det Hele holdt, — og jeg blev ei forskrækket.
Mit Fald fik Hendes Taare til at rinde,
At lokke Hendes Smiil mig lykkes ingensinde.
December.
I denne Maaned født man her kan finde
Min første og min sidste Elskerinde:
Min Moder og Hende.