Til Julie
Ved Aarskiftet
Ved Aarskiftet
Den 1ste Jan. 1875
Den 1ste Jan. 1875
I disse sorte Streger
Med Comma og med Punkt,
Der burde jo være Noget,
Som var freidigt og ungt!
Men, naar man er saa gammel
Som jeg, hvor skal man da,
Saa gjerne som man vilde,
Vel faae den Ungdom fra?
Jeg vover dog at bringe
Endnu for denne Gang
Dig Lidt, som skulde ligne
En Hilsen og en Sang;
Som Du, det troer jeg sikkert,
Tager venligt imod;
Thi Du jo altid var mig
Overbærende og god.
Saa beder jeg til Himlen
At bevare Dig den Kraft,
hvormed Du bar saa trøstigt
Den Sorg, som Du har havt,
Og til med freidigt Hjerte
Og med dit vante Mod
Imødegaae hver Skjebnens Steen,
Som kastes for din Fod! —
Du veed, jeg aldrig voved mig
Mod Høiden med mit Blik;
Ak nei! min Tanke Vinger
Til Flugten ikke fik.
Min Tak til Himlen gjælder
Den søde, blonde Viv,
Som naadigt den mig sendte
Som Livet i mit Liv.
Selv føler jeg mig ringe,
Jeg veed, hvor lidt jeg er;
Og dog var mig min Norne
Saa venlig og kjær
At skjenke mig den Eneste,
Som fik mig gjort det let
At see paa Livets vandring,
Saa Synet blev ret.