Til Idada hendes Hund var dødDen 16de Mai 1873Græd ikke, mit Barn!For din lille Veninde,Vi haabe nu snartDig en anden at finde.Det er vistnok en SorgNoget Kjært at miste,Og dette Slags KummerMaa vi her ofte friste.Jeg forsikkrer Dig her,At jeg selv er bedrøvetVed at see os saa bratEn lille Glæde berøvet.Men græd ikke, Barn!For din lille Veninde;Skjøndt en anden Du faaer,Kan Du gjemme hendes Minde.