Christian Winther (1796–1876)

I Skoven Træerne knager

For Stormens mægtige Fjed;

Paa Marken de sorte Krager

Svæve skrigende op og ned.

Solen er alt dernede,

Hvor andre Slægter boe;

Krusede Skyer vrede

Gaae over Himlens Bro.

Mørket hersker i Lunden,

Løvet ligger i Mnld;

Sørgeligt tuder Hunden

Hist i den bittre Kuld.

Hen ad de frosne Stier

Gaaer jeg med ængstlig Hast;

Rædslen i Hjertet ei tier,

Gik jeg end nok saa fast.

Pnes maa jeg og længes

I Jammer Dag og Nat,

Indtil mit Hjerte sprænges, —

Thi Hende jeg har forladt!

O, natligt tudende Vinde!

I er milde, imod den Røst,

Der vækker Rædslen herinde

I mit selvmartrede Bryst.

Hvad tør jeg vel klage over?

Jeg har jo forskyldt det selv.

At jamre jeg ikke vover;

Mit Indre mig hvisker: skjælv

Vær venlig, Du eensomme Stjerne,

Som titter bag Skyen frem

Og vinker mig fra det Fjerne, —

Ak, vinked Du mig hjem!

Mit Liv var kun en ussel,

Vanvittig Driven om;

Jeg tænker paa det med Blussel,

Det fælder sin egen Dom.

Det seer kun golde Blade

Paa svage Qvist og Green;

Jeg kunde det inderligt hade, —

Hvis ikke der var Een!

Een er der, som har straalet

Et Lysglimt i min Nat;

Hun viste mig klarligt Maalet, —

Og Hende har jeg forladt!

Mig Herren gav lidt Evne¹

Til Sang og Strængespil;

Nu kan man ikke nævne

Den Ting, jeg duer til.

Jeg lærte ei at pløie,

Jeg lærte ei at saae;

Og Høstens søde Møie

Forstod jeg mig ei paa.

Hvi lærte man mig ikke

At spande over Læst?

At tømre eller flikke?

Det havde tjent mig bedst.

Jeg troede ret at vinde

En Himmelskat, dengang

Sig aabenbared herinde

Gudinden for Sang.

Hun drog med List og Lempe

Mig til sit Venusbjerg;

Jeg troede mig halvt en Kjæmpe

Og var kun heelt en Dverg.

Det var den sledske Gudinde,

Hun drak mit Hjerteblod;

Hun blev min argeste Fiende —

Og tilsidst mig forlod.

Udbrændte er de Luer,

Hvoraf jeg var omspændt;

Til Intet meer jeg duer, —

Og Alt — Alt er endt!

Lyksalig den maa være,

Som forstaaer sig paa Erhverv;

Gud giver han Priis og Ære

Og stodderen sin 5kjerv.

{Den 5te Febr.}

Den sidste Gang, jeg hende saae

Og hende taus Farvel jeg sagde,

Sit elskte Hoved venligt paa

Min ene Skulder ømt hun lagde.

Hun talte til mig vennehuldt,

Hun var saa from og kjærlig mod mig;

Mit Hjerte brændte smertefuldt,

Da hun med sagte Skridt forlod mig.

Fortvivlelse var i min Hu,

Fra Fredens Hjem jeg maatte drage

I Mørket ud, — der er jeg nu, —

Ak, aldrig kommer jeg tilbage!

Din Aande dræbte Engens pragt,

Din paand afrusked Skovens Lokker

Som for at hylde nu din Magt

Sig Himlens sorte Skyer flokker.

Det stærke Træ som Sivet blødt

Sig neier, naar din Haand det tynger;

Nu over Alt, hvad Du fik dødt,

Din barske Liigsang høit Du synger.

Jeg kan ei sove — det er Nat —

Min Angst — jeg kan ei frie mig for den;

Jeg er saa ene, — og forladt

Har jeg mit Kjæreste paa Jorden!

Taarer har jeg seet at rinde,²

Smertefulde, ak! men blide,

Paa min Sjæl nu disse Taarer

Brænde som en Helvedflamme,

Som en evig piinselslue,

Og med alle Dybets Qvaler

Fylde de mig Dagen — Natten,

Dræbe — som de have Ret til —

Freden i mit usle Indre!

Og det hjælper ei at sukke,

Og det hjælper ei at græde,

Og at bede nytter ikke;

Thi den Evige, som dømmer,

Vender bort fra mig sit Øre,

Ingen Engels Vingeviften

Ran min Piinsels Brand bortveire.

        Selv Tilgivelse fra Hende

Ei min Jammer overdøver,

Ei mit Hjertes velfortjente,

Selvforskyldte Smerte svales;

Nei, til evig Tid min Anger

Uden Afdrag maa betales.