Jeg har ingen Smerte i min Sjæl,
Men jeg har heller ingen Glæde,
Jeg føler mig hverken ilde eller vel,
Jeg kan hverken lee eller græde;
Der er saa lidt, som gaaer mig med,
Og de tusinde Vægter, som mig trekke,
Maa jeg roligt slæbe afsted,
Thi jeg har selv forspildt min Lykke.
Jeg seer i næsten hver en Drøm
Og føler hendes Stemme øm
Sig over mit Hjerte bøie;
Hun er alvorlig, men ikke vred,
I min Arm tør jeg hende ei trykke,
Hun kjender min Synd, hun veed,
At jeg selv har forspildt min Lykke.