En Familiehistorie
Efter Rollenhagen
Efter Rollenhagen
Der var en Mand som var saa klog.
At han forstod al Verdens Sprog;
Ei blot, hvad Menneskernes Tunge
Formaaer at tale eller sjunge,
Nei, klart han fatted og kunde tyde
Hver anden Klang, han hørte lyde;
Saa Koens Brølen, Hundens Glam
Var heelt forstaaeligt for ham;
Han kunde Lærkens Qvad begribe
Og fatted Skriget af en Vibe,
Han vidste, hvad de havde meent,
Som Tolk han gierne kunde tjent.
Engang han sad paa Marken ene,
Og skjult bag Hybenbuskens Grene
Han lyttede til Fuglesangen,
Som dirred lystigt over Vangen.
Det mored ham at høre saa,
Hvad de smaa Fugle tænkte paa.
Tæt ved, imellem Hvedens Ax
Han øinede to Spurve strax;
Saa luun en Passiar de fik
Og Sladderen ret lystigt gik,
De brugte ivrigt deres Tunge, —
Men meest dog lytted til den Unge.
Den Anden gammel var og graa,
Og han fortalte da som saa:
„Nei, jeg og hele min Familie
Har lært at ære Herrens Villie
Og trygt at stole kun paa ham;
At tabe Modet var en Skam!
Høit paa et Kirkevindve trygt
Der var min Faders Bolig bygt,
En Svale havde Huset sat,
Men det var øde og forladt;
Dets Eiermand var reent forsvundet,
Maaskee han havde Døden fundet.
Saa tog min Fader det i Eie,
Og redte sig saa blødt et Leie,
Og ved den stelle Kirkevæg,
Vor Moder lagde fire Æg;
Og der i Redens Vugge blød
Vi fire Brødre blev da fød.
De Tre af os var snart saa store,
At de paa deres Vinger fore;
Men jeg, som end var spæd og lille,
Holdt mig i Reden ganske stille.
Engang, da baade Faer og Moder
Var fløine ud at søge Foder,
Der kom en heftig Hvirvelvind,
Som brusede mod Kirken ind,
Saa Klokkerne i Taarnet klang
Og Tegl og Kalk fra Taget sprang,
Og Vinduet, til hvilket Huset
Var fæstet, blev aldeles knuset
Og styrted med sit Glas og Tin
Og Bly og Gruus i Kirken ind.
I Faldet og i Stormens Støi
Vi kys’de fra hinanden fløi,
Og trindtom Vinden brat os førte, —
Til Faer og Moer vi Intet hørte!
Saa hændtes det i næste Aar,
Da Bygget alt var lagt paa Skaar,
At Gud os Alle bragte sammen.
Vi mødtes da med Fryd og Gammen;
Vi fire Brødre, Faer og Moer
Hinanden kjendte strax; af Glæde
Vi maatte baade lee og græde.
Vor Fader talte da især:
„Nu al min Sorg forvundet er,
Nu, jeg har fundet Jer, I Kjære!
Og sunde vi tilsammen ere.
Min ældste Søn! fortal mig dog,
Hvor du dig ud af Faren drog?”
Den Ældste svared: „Med Redens Vrag
Mig Blæsten førte over Tag
Hen paa den vilde, øde Eng.
Der sad jeg da, jeg stakkels Dreng,
Ved Veien, i en Tjørnehæk,
Hvori jeg skjulte mig af Skræk.
Paa Hjælp forgjæves var at vente,
Ei Lærke, Gjerdesmut mig kjendte.
Saa ung jeg var, jeg var vist død
Maaskee endog af Hungersnæd,
Hvis Gud ei havde saa beskikket.
At Bondens Sæk var daarligt flikket;
Saa langs ad Veien dryssed Sæden, —
Det blev mig den Dag nok til Æden.
Derhos jeg lærte at forstaae,
Hvor Mange frem og tilbage gaae,
Der kan en Anden sig ernære,
Der virke vil og sparsomt tære!”
Da sagde Fader: „Saa bør det vare!
Den, som vil spare og bruge Flid,
Han blev ei Stodder nogentid.
Men den, som gaaer paa Torv og leger,
Han gjør kun lutter dumme Streger.
Dog vogt dig! Hvis en Mand du seer
Mod Jorden gribe, mens han leer,
Og sine Tænder sammen bide,
Da fly, thi han med Steen vil smide.
Saa skal du ogsaa nære Frygt,
Naar han et lille Huus har bygt
Paa Marken, og afskaaret Høet
Og atter Pladsen net bestrøet:
Vær da paa Post, han sætter Snare,
For Brød du finder Død og Fare.”
Saa spurgte han den Anden igjen:
„Hvad siger du, min lille Ven?
Hvordan slap du vel gjennem Blæsten?
Og hvordan har du lidt forresten?”
Han svared: „I et Huus jeg drat,
Hvor der kom Gjæster Dag og Nat,
Grevinder, Grever, Junkre, Ryttere,
Soldater, Foermænd og Fribyttere;
Der, saae jeg, havde de Havre nok,
Som Hønen aad med al sin Flok,
Og der fandt ogsaa jeg min Føde,
Jeg lod mig ikke længe nøde!”
Min Fader sagde: „Det Bord er frit,
Dog er man der i Fare tidt.
Thi store Herrer og Fruer blide
Man tjene skal, men ei paa lide;
Og endnu mindre, naar man dem kjender,
Paa Rideknægt og Kudsk og Tjener.
Thi see dig for, min kjære Søn!
At du ei fanger Verdens Løn.
De har et Stykke Træ, — hav Agt! —
Hvorpaa et Rør af Jern er lagt;
Naar de det sætte tæt ved Munden,
Saa, før man seer sig om i Lunden,
Det lyner brat og tordner — Paf!
Og hver er Dødsens, hvem det traf.
Selv de, som saarede kunde flye,
Af Saaret drog Smaakorn af Bly;
Derfor jeg altid Flugten tager,
Naar jeg det blanke Træ opdager!”
Han sagde til den Tredie: „Hvorhen
Drog Stormen dig, min lille Ven?”
Han svared: „Hen til Præstens Huus
Jeg kastet blev i Suus og Bruus!
Der i den skjønne, rige Have
Jeg vilde mig paa Alt belave;
Mit Øie der paa Præsten faldt,
Herr Cyriacus blev han kaldt.
Jeg tænkte: som en sand Guds Mand
Ret from, barmhjertig er vist han.
Dog skjøndt han tidt i Haven gik.
Af ham kun liden Trøst jeg fik.
Han vandred, tung af Tanker vist,
Saa op og ned, saa her og hist.
Nei, hvo en Anden skal give Noget,
Tidt bliver trist, forstaaer ei Sproget,
Ja, bliver døv paa Øret strax.
Omsonst jeg streg: Cyriacs! Cyriacs!
Da løb en Kaalorm til mig hid,
Den aad jeg da imidlertid,
Og stillede min Hungersnød,
Skjøndt fast jeg frygtede min Død;
Thi mens den sig i Halsen vendte,
Dens Haar mig dygtigt sveed og brændte.
Jeg søgte dem nu overalt.
De grønne, gule, som de faldt;
Til Ærtebælgene bleve runde,
Dem tømte jeg, hvorhelst jeg kunde,
Aad Morbær til og Kirsebær,
Og havde gode Dage der!”
Vor Fader sagde: „Vogt dig, Kjære!
De Præstesønner saa kaade ere,
De have ei altid Lyst til Læsen;
I Bøgen altid stikke Næsen
Det vil de ei; nei, skyde, mede
Dertil de altid er berede.
Tag dig for disse Rækler lange
I Agt, de kunde let dig fange!”
Tilsidst paa mig min Fader saae.
Som hos min Moders Vinge laae,
Og sagde: „Naa, hvad siger nu
Min yngste Spurv? hvor havned du?”
Jeg svared: „Da Stormen hørtes runge
I veed, jeg var den mindste Unge.
Min Vinge kunde mig ei hæve,
Jeg kunde ei paa Luften svæve,
Og styrted da i Kirken ned.
At ei min Død jeg tog derved,
Mig synes, var et stort Mirakel.
I al den Skræk og det Spektakel
Kom jeg paa Prækestolens Himmel
Til just at sidde, ør og svimmel.
Da Solen atter Dag forkyndte,
Sin Præken Præsten der begyndte.
Hvorved mig saadan Skræk kom paa,
At jeg, som død, deroppe laae.
Ind til jeg hørte Præsten sige
De skjønne Ord, de trøsterige:
„At Jesus Christ, Guds Søn, var blid
Fra Himlens Throne kommet hid,
Og sine Disciple havde paalagt,
Da deres Hjerte var forsagt,
At ikke vare lidettroende;
Hos Gud var deres Sorg beroende.
Som gjerne Alles Længsel stilled,
Især for Mennesket, hans Billed.
Skjøndt Spurve, som paa Taget springe,
Man pleier agte saare ringe,
Saa faldt ei Een af dem til Jord
Undtagen efter Herrens Ord.
Den vilde Ravn maa Gud jo give
Hvad der kan holde den i Live;
Han løser Smertens haarde Baand,
Han aabner mildt sin runde Haand;
Og Alt i Luft, i Vand, paa Land,
Velsignende jo mætter han!”
De Ord, de bragte mig paa Fod,
De gav mig Liv, de gav mig Mod.
Jeg tænkte: du har ingen Nød,
Naar Gud dig tager i sit Skjød!
Knap fik jeg disse Ord udtalt,
Før jeg min Frelse øined alt.
En Edderkop, een af de store,
Kom krybende, for mig at foere.
Jeg aad den, søgte flere frem,
Saa Kirken snart var fri for dem;
Og Fluerne, som sorte Pletter
Paa hvide Alterduge sætter.
De maatte ogsaa føle Tugten,
Snart fanged jeg dem let i Flugten.
Af deres Gift jeg ei har lidt,
Kun blev min Ham saa hvid som Kridt
Derpaa mig kjende Børnene alle,
Og deres Kirkespurv mig kalde!” —
Saaledes lærte da vor Familie
At føie sig i Herrens Villie,
Og trygt at faste Lid til ham;
At tabe Modet, var en Skam!”
Saa talte da den gamle Graae,
Den Unge sad og hørte derpaa;
Men Manden, som bag Hækken laae
Og kunde deres Sprog forstaae,
Alt opskrev, hvad han kunde mindes
Saaledes, som det her nu findes.