Du Ko der med dit Horn, det krumme,
Hvi monne Du staae og gloe og brumme?
Bliv Du kun indenfor dette Led,
Thi her i Marken Du gjorde Fortræd!
Her staaer jo Rugen med Vipper spæde,
Den aad Du vist op med Hjertensglæde.
Den lille Fugl paa Stolpen hist
Misunder Du for dens Vinger vist?
Og mig, som staaer her i Ro og Mag?
Men, seer Du, det er en anden Sag:
Jeg gaaer paa To og har ingen Horn,
Og æder hverken Kløver eller Korn.