Tro mig, det er ingen moersom Ting
At sætte det store Hjul i Sving,
Mens det surrer og snurrer og støier, —
Og han gjør det sagtens ei heller for Løier;
Han ønsker tidt: gid jeg flyve kunde
Som Fuglen i Luft til de grønne Lunde!
Men Mesteren langsomt, baglænds vanker
Saa tyst, som gik han i dybe Tanker,
En vigtig Mand i sit eget Begreb;
Han slaaer de stærke Toug og Reb
Til at binde Lam og Koer paa Enge
Og Skibet i Havet og Tyven at hænge.