Til Oehlenschläger
fra Studenterforeningen
fra Studenterforeningen
20de Novbr. 1841
20de Novbr. 1841
Der var en Tid, da Sangen gik
Forknyt i Danelunden,
Med gammeldags, forkrøben Skik,
Med Vingen snørt og bunden.
Det var, som ei den voved paa
At tage Flugt mod Skyen,
Med Chapeaubas man saae den gaae
Heel siirlig gjennem Byen.
Da sendte Sangens Gud i Løn
En Straale til vort Mørke;
Han sendte os sin ægte Søn,
Sin skjønne Ungdomsstyrke,
Og sagde: „Tag min Harpe, Du!
Og her min Krands og Bue!
Lad see, Du hist mig vækker nu
En værdig Altarlue.”
Han havde lært ham plante smukt
De ranke Laurens Grene;
At sende ret i sikker Flugt
Sin Piil fra Buens Sene;
Hvad for de Andre blev en Qvist,
Det blev for ham en Stamme,
Og spørges om at ramme vist,
Saa see, hvor han kan ramme!
Og til sin Harpes gyldne Stræng
Han havde lært ham sjunge;
Hen over Danmarks grønne Eng
Hans Qvad da hørtes runge;
I Kirkens Hal, i Kunstens Slot,
Ved blanke, fyldte Bæger,
Den danske Tunge lærte godt
Af Danmarks Oehlenschläger.
Beruset i din Tonestrøm,
De sprudlende Caskader,
Hvem trylled ei din Digterdrøm?
Vor Mester og vor Fader!
Hvor er et Hjerte vel i Dan,
Som sødt jo maatte banke,
Naar kjæk Du sendte over Land
Din Tone med din Tanke.
Du slaaer din Stræng, og som en Gud
Du Sorgen sødt bedaarer;
Du breder Svanevingen ud
Og vækker tusind Taarer;
I hver en Kreds, hvor efter Sang
De trætte Hjerter tørste,
Du stiller huldt den dybe Trang
Som en veldædig Fyrste.
I denne Hal, hvor Du saa tidt
Har følt dit Hjerte hjemme,
Mens dine Toner kjækt og frit
Gjenlød med Jubelstemme,
Modtag den Plads, Dig er bered,
Vor Skjald! vor Mester kjære!
Vort Hjertes Tak, vor Kjærlighed
Er evig, som din Ære!