De høie Steder
Brev fra Straßburg, til Anna Mathea
Brev fra Straßburg, til Anna Mathea
Men dette er fra Byen,
Hvor Münstren som en Poppelpiil
Er voxet op i Skyen.
Nu har jeg gjort en stor Svingom
Fra Tydskland til Neapel,
Og naar jeg ret mig tænker om,
Det tykkes mig en Fabel.
Thi alt, hvad jeg har redet, kjørt
Og vaaget, drømt og sovet,
Og følt og tænkt og seet og hørt,
Det myldrer i mit Hoved.
Du indseer vel, det var ei let,
Mens Øiet foer forbi det,
At gribe hvert et Billed ret,
Og hitte Rede i det.
Men dig jeg takke maa især,
Min snilde, smaa Veninde!
Thi din er Skylden, om jeg her
Tilrette mig skal finde.
Dit Minde var den gyldne Traad,
Mig hele Veien fulgte,
For den jeg ingen Sorg og Graad
Og ingen Latter dulgte.
Paa denne Snor, hvor jeg drog frem,
Liig Perler lod sig fæste
Hvert Billede, jeg bringer hjem,
Men — Snoren er det Bedste.
Thi den holdt ud fra Kjøbenhavn
Til, hvor min Reise slipper,
Hvor jeg har skaaret ud dit Navn
I Capris brune Klipper.
Lad Andre qvide, om de vil,
For Store og for Slemme,
Jeg veed, jeg holder bedst mig til
Den Lille og den Nemme.
Dit Minde — kort — mig ei forlod
I Sorger og i Glæder,
Om jeg paa flade Slette stod,
Om paa de høie Steder.
Liig en Magnet mod Nordens Pol
Stod altid mine Blikke;
I Norden straalte du, min Sol!
Jeg var som en Solsikke.
Saadan jeg reed paa Capri op,
Hvor før stod Kaiserhuset;
Der rødmer vildt Levkoiens Top
Imellem Oldtidsgruset.
Og rundt omkring mit Øie saae
Med Vellyst i det Fjerne,
Det kunde ei til Sjælland naae,
Endskjøndt det vilde gjerne.
Jeg ellers altid skyer med Gru
At røres og at smægte,
Men her mit Hjerte rørtes, Du,
Det kan jeg ikke nægte.
Saa da jeg kom lidt længer frem,
Hvor Fjeldets Væg var lige,
Jeg ridsede et A og M, —
Hvad mener Du, de sige?
De Andre Skriften ei fik seet;
Thi havde de blot seet den,
De havde vistnok ret beleet
Sentimentaliteten.
Og da vi kom i Dalens Skjød,
Som skraa mod Havet stiger,
Der rakde os Levkoien rød
De brune Bønderpiger.
Smukt satte jeg dem paa min Hat,
Og tænkte: „Hun derhjemme
Skal eie denne sjeldne Skat,
Jeg trofast vil den gjemme!”
Men ak! tilgiv min Troløshed!
Hist i Castellammare
Jeg gav dem til en Deilighed,
Jeg kunde mig ei bare.
Derfor min Straf jeg skulde faae,
Til Døden træt jeg maatte gaae
Og støtte mig til Krykken.
Jeg speided vel, men Intet der
Jeg fandt af Danske Lunde,
Kuns Solens Guld, Orangetræer
Og Viin jeg øine kunde.
Høit stod jeg paa Vesuvio:
Igjennem Strid og Trængsel,
Jeg tænkte, naaer man Maalet jo
For al sit Hjertes Længsel.
Men hyllet tæt i Røg og Damp,
Ei Blikket, trods den svære Kamp,
Gik over Alpens Gjærde.
Vulcanus med sin Svendetrop
Laae tyst i Damp og Hede,
Han hvilede sin trætte Krop
I Lavabygte Rede.
I Krateret jeg raabde: „Hei!
Vær artig nu dernede,
Thi jager du os Tre vor Vei,
Saa gjør du os kun vrede.
Den Ene er en Krigens Mand,
Jurist det er den Anden,
Og Præst engang jeg blive kan,
Ei skye vi selve Fanden.
Saa, frygter du ei Krigens Brand,
Og skyer du ei Processen,
Da lyser jeg i Kirkens Band
Dig selv og Smedeessen!” —
En deilig Sommerdag jeg red
Paa Monte Cavos Isse,
Og saae Alverdens Herlighed
Fra Klostertaarnets Spidse.
Men intet lille Glimt jeg fandt
Af Vintersbølles Banker,
Og det min Glædes Vinger bandt,
Thi did stod mine Tanker. —
I det vidunderlige Rom
St. Peders Dom mon kneise;
Den, som engang til Toppen kom,
Har gjort en lille Reise.
Og did jeg kravled ogsaa op
I Compagnie med Flere
For fra dens gyldne Fløi og Top
Min Lykke at probere.
Men da vi kom i Knappen ind,
(Huul er den, maa Du vide)
Jeg saae ei bedre, end en Blind,
Thi lukt var hver en Side.
Slukørede vi nu i Rad
I kobberstøbte Kugle
Med trætte Lemmer tause sad,
Som fangne Sangens Fugle.
Dog pludselig en Trøst vi fandt,
Den Trøst sad i en Flaske;
Det var den lille Musikant,
Han drog den af sin Taske.
Han raabte: „Nu en Draabe Hver
Af Druens Blod skal drikke,
Og nævne hende, han har kjær!”
Da straalte Alles Blikke.
Da mig han rakte Flasken frem,
Jeg satte den for Munden,
Jeg nævnede et A og M,
Og tømte den til Bunden. —
Paa Appenninens steile Top,
Som sig mod Himlen løfter,
Jeg steeg til Valombrosa op
Igjennem Fjeldets Kloster.
Det Kloster laae saa luunt og tyst
Omsnoet af kjøle Strømme;
Der blev jeg ført til Sjællands Kyst,
Men det var kuns i Drømme.
Der var en Lund med deiligt Læ,
Men paa den bløde Flade
Stod og et eensomt Bøgetræ
Med sommerfriske Blade.
Jeg favnede den gamle Ven,
— Han fandtes ei i Dalen, —
Og strakte mig i Græsset hen,
Og slumred ind i Svalen.
Da havde jeg saa sød en Drøm,
Vemodig uden Lige;
Jeg Taaren følte ængstlig, øm
Sig ned ad Kinden snige! —
Imellem Viin og Korn og Frugt
Paa Lombardiets Slette
En prægtig Stad sig breder smukt,
Dens Navn Du let kan gjætte.
Hver Morgen der jeg vandred til
Den store Kirkes Haller,
Hvor Solens Lys med broget Spil
Igjennem Ruden falder.
Den Kirke med sit Spiir og Top,
Med Buer og med Dukker,
Og med sin hvide Marmorkrop
Seer ud, som gjort af Sukker.
Ja, Tagets hele Billedhær
Med Trapper, Løv og Blade
Seer rigtig ud, paa Lidet nær,
Som lutter Raffinade.
Forgyldt paa Templets Tinde stod
Jomfru Maria blide;
Jeg satte mig ved hendes Fod,
Og stirred ud saa vide.
Rundt om laae Sletten; men saa vidt,
Som Øiet kunde see den,
Stod Bjergene som et Stakit
Omkring det rige Eden. —
Jeg travede med trøstigt Sind
Ad Splügenbjergets Side,
Frem og tilbage, ud og ind
Man Veien op maa stride.
Tænk Dig, hvor det var sært at see
En Vinterdag deroppe,
Skjøndt i August, der glindsed Snee
Paa alle Bjergets Toppe.
Der kom mig som en Luftning ret
Fra Nordens fjerne Dale,
Fast standsede mit Aandedræt,
Jeg kunde næppe tale.
Paa Grændsen jeg mig vendte om,
Og Haand paa Hjertet lagde:
Den Kuling, som fra Norden kom
Til Syd min Hilsen bragte.
„Farvel, Vulcani Helligdom
Med rankesmykte Skulder!
Farvel, du store, stille Rom!
Farvel, Neapels Bulder!
Farvel, Toscanas Blomsterstad!
Ligurias Fyrstinde!
Farvel, Orangens dunkle Blad!
Farvel for denne Sinde!”
Jeg som en Draabe hurtigt gled
Ad Bjergets steile Pande,
Og derpaa rask det gik afsted
I skjønne Schweitzerlande. —
Jeg nu tilsidst er kommet til
Den gamle Rhin og Byen,
Hvor Taarnet liig en Poppelpiil
Er voxet op i Skyen.
Didop som i en Kjæmpealm
Jeg krøb i Løv og Grene,
Men Grenene var støbt af Malm,
Og Bladene var Stene.
Jeg ridsede mit A og M
Ved Korset, næst ved Himlen,
Du selv engang kan finde dem
Imellem Navnevrimlen.
Jeg dreiede mig som en Fløi
Med Næsen imod Norden,
Men sort var Himlen, fuld af Støi
Med Skyer, Lyn og Torden.
Min Hals jeg gjorde rigtig lang,
Og letted mig paa Taaen,
Og kiged efter Danevang,
Men troer du vel, jeg saae ’en?
I Horizontens mørke Graae
Kong Volmers Taarnespidse
Jeg syntes rigtignok jeg saae,
Men veed det ei tilvisse.
Min Koffert alt er stoppet, Du,
Med Skjorter og med Støvler,
I Morgen reiser jeg; men nu
Jeg hviler mig, og — vrøvler.
Endskjøndt Du er en Jomfru klog
Paa otte Aar og mere,
Jeg haaber, denne Billedbog
Ei skal din Smag genere.
Du staaer jo i den lille Flok
En Stund endnu, og troe mig!
Jeg selv er saa barnagtig nok, —
Tidt kloge Folk udloe mig.
Lad Andre qvide da, som vil,
For Store og for Slemme,
Som sagt, jeg holder bedst mig til
Den Lille og den Nemme.
Om lidt Du voxer, bliver stor;
Men naar Comoedien ender,
Vi blive dog, saavidt jeg troer,
Nok lige gode Venner.
Da haaber jeg, Prindsessen fiin
Mig, den Forladte, trøster,
Den Skjæbne før har været min,
Jeg husker nok din Søster.
Kuns Jacob tjente fjorten Aar
For Rachel og for Lea;
Jeg evigt til din Tjenest’ staaer,
Min lille Annathea!