KlageMauelz i Tyrol 5te Novbr. 1830 Min Vei er tung, Min Død blev let,Thi mat er alt mit Hjerte; Skjøndt jeg er ung, Er jeg saa træt,Hvert Fjed mig volder Smerte. Der var en Stund, Da jeg var glad,Min Vandrings Roser smukke, I Mark og Lund Ved Blomst og BladJeg henrykt kunde sukke. Min Barm blev øm, Og Taaren steeg,Men den blev aldrig bitter, Mig Livets Drøm Blev tidt en LeegBag Rankens muntre Gitter. En Helligdom Mig Tiden var,Et evigt, stort Exempel, Og ydmyg from Min Tanke barDens klartudtrykte Stempel. Men dybt jeg sank I Mulm og NatMed fæle Feberdrømme, — Min Stjerne blank Forlod mig bratPaa Livets vilde Strømme. Det er mig selv, Der fræk og stoltMin Engel har forjaget! — I Friheds Elv Der er saa koldt!Der fandt jeg mig bedraget. Skjøndt jeg er ung, Er jeg saa træt,Og mat er alt mit Hjerte; Min Vei er tung, Min Død blev let, —Det blev den sidste Smerte.