Christian Winther (1796–1876)

Hen over de slumrende Blomsters Grave

Nu hopper den eensomme Spurv i din Have,

Og Solen sin døsige Straale kaster

Mat over den sildigvaagende Aster.

Høstvinden slaaer paa de dybeste Strænge,

Og dine smaa Piger og dine smaa Drenge,

Som før saa frit under Himlens Lofte

Sig tumled som Kid paa den grønne Tofte,

Nu holde sig helst i den lune Stue

Ved Bog og ved Blad og ved Arnens Lue;

Og Vinterens Strenghed alt synes at lægge

Sig uden for Muur og inden for Vægge.

Men — eet Sted veed jeg, hvor Kulden ei kommer,

Eet Sted jeg veed, hvor der altid er Sommer,

Hvor Blomsterne mylre, hvor Billeder vrimle,

Saa brogede rige, som i alle syv Himle;

Hvor Vid og Lune med Gratie flagre

Paa Phantasiens blomstrende Agre;

Hvor Alvor boer, og hvor Tanken raader

Saa mange af Skjønhedens sindrigste Gaader,

Og det er dit Hjerte, din Sjæls Tabernakel,

Hvor Trofasthed tændte sin hellige Fakkel,

Som varmer Enhver, der kan nyde den Lykke,

At som Ven sin Haand han i din tør trykke!

Den stolte Glæde blev da ogsaa mig givet,

Ved Gudernes Gunst, en god Stund af Livet;

Og dem jeg anraaber, at de vil os bevare

Af glade „Torsdage” en klækkelig Skare

Fra første Januar til sidste December!

— See, det var vor Hilsen til tredie November!