22. Den 7de December, 1870
Med en Bouquet
Med en Bouquet
Vi komme, som vore Søstre kom
Til Dig saa mangen Gang,
Og bede Dig saa venligt om
At lytte til vor Sang.
Vor Sang er Duft, men i vort Bryst
Saa mangt et Minde boer,
Der vækker sødt en Veemods Lyst, —
Vi trænge ei til Ord.
Dit Hjerte kun vi høre til,
Som vi, det føler, men er stille;
Dit Hjerte kun os høre vil,
Mens vore klare Farver spille.
Og var det end kun eet Minut,
Mens Du et venligt Kys os skjenker,
At Tidens sorte Traad er brudt,
Som nu din frie Tanke lænker, —
Et sligt Minut var tidt meer værdt
End mange — lange Timerækker;
Det som en venlig Haand sig kjært
Velsignet om dit Hjerte lægger.
Vi favne det, vort Barn, i Armen
Med Kjærlighed — med Sommervarmen.