1. Besøg paa Parnas
Den 7de December 1858.
Den 7de December 1858.
Forleden gik jeg op til Parnas.
Jeg havde i Lommen Attest og Pas
Fra Etatsraaden og andre Critikere,
Fra Tydske, som endnu var vittigere;
Saa uden Vrøvl Mercurius
Mig aabned det fornemme Huus,
Tog mine Galocher, Stok og Frak
Og peged paa det næste Gemak,
Idet han sagde med venlig Stemme:
„Han Selv og Frøknerne er hjemme;
Nu nys de Kaffe drukket har
Og gjerne mod Visiter ta’er.”
Jeg traadte ind og fandt dem Alle
Forsamlede i den store Halle.
Jeg nærmed mig den klare Sol,
Phøbus Apollo paa hans Stol;
Med Morgenskoe, heel skjønt brodered’,
I Fløiels Slobrok og fint friseret,
Han sad og hamred paa Claveret
Med Pen i Mund og componered.
Saa nynned han lidt, og saa han skrev;
Et Partitur det sagtens blev, —
Jeg tænker, vist de dyre Blade
Skal sendes Hartmann eller Gade.
Da han mig saae, han smed sin Pen
Og raabte: „Er Du der igjen!
Jeg kan mig tænke, hvad Du vil,
Men jeg veed intet Raad dertil.
Du kan ei Hesten mere faae,
Den kan ei flyve, næppe gaae,
Den er udaset, og den maa
Paa Skolen ud og see at naae
Igjen til sine tabte Kræfter,
Hvis den skal tjene meer herefter.
De komme her og overhænge
Mig for det stakkels Dyr saalænge,
Til det af Skridtgang, Trav, Galop
Tilsidst mig slides ganske op.
De rende her i mine Sale,
Qvinder og Mænd, som de var gale,
Og paastaae, at for deres Natur
Det passer at faae en Ridetour.
En heel Armee har villet ride;
Det ville I ogsaa faae at vide
Histnede, thi hvo een Gang reed
Den Hest, ei tie kan dermed.
Og nu det stakkels Kræ jo maa
Tillige med Damesadel gaae.
Saameget Slid den ikke taaler.
Jeg sværger det ved mine Straaler,
Den skal nu hvile sig! — Og saa
Er Du ei ræd jo for at gaae
Paa dine Been? Jeg veed, for Pokker!
Du pleier helst at gaae paa Sokker.
Saa sok Du hen til disse Piger;
Naar dem et venligt Ord Du siger,
Saa hjælpe de Dig nok paa Vei, —
Saa slemme er de rigtig ei!
Idag jeg selv er ophængt, Du!
Jeg kan Dig ikke hjælpe nu.
Det er mig ikke lidt til Plage
Hver Dag i Solens Vogn at age
Om Sommeren — jeg maa bekjende —
Fra Morgen og til Aftens Ende;
Som nu den Tour er snart forbi,
Saa har jeg Tid til Poesie,
Musik og andre slige Sager,
Hvorom de mig dernede plager.”
Saa dasked han mig paa min Skulder
Og rulled med gevaltigt Bulder
Sin Haand hen over Claviaturet
Og skrev igjen paa Partituret.
Jeg saae mig om og tøved lidt.
Enhver i Salen havde Sit
At tage Vare. Længst derinde
Jeg saae min yndige Veninde,
Erato, ligge i Sophakrog
Og ivrigt læse i en Bog,
Mens af og til et Smiil hun drog.
Jeg kunde ei see Bogens Titel, —
Maaskee Petrarca eller Tom Little.
Hun nikked, som til en gammel Ven,
Og gav sig til sin Bog igjen.
Urania, med Briller paa,
Med pjusket Haar og Strømper blaae,
Ved Vindvet læste om Kometen.
Hun spurgte mig: „Hør, har Du seet’en?”
Jeg svared „Ja!” og skyndte mig
Afsted; thi jeg har Skræk for slig
Høilærd Mandinde, — jeg gyser ret
Ved Tanken blot; hun saare let
Mig sætter i Astronomien,
Jeg er kun slet bevandret i’en;
Vistnok et Non hun gav mig for den.
Ak nei! jeg holder mig til Jorden.
Forbi Kalliope paa Taa
Jeg heel ærbødig monne gaae.
Homer ved hendes Fødder laae,
Mens hun i Nordens Saga-Taage
Det havde fundet svært at vaage,
Saa med en Skindbog paa sit Skjød
En liflig Middagsluur hun nød.
Terpsichore — hen ved en Side —
Let paa Parquettet saae jeg glide.
Hun øved sig nok i nogle Trin,
Som rigtig kunde gjøre Vind,
Ret sirlige, men meer forfløine,
End det var godt for unge Øine.
For mig hun ikke sig geneerte,
Men snoede sig og pirouetteerte, —
Det gik som Stikker paa en Tromme.
Hun raabte, da hun saae mig komme:
„Siig mig dog, Du! hvad maa jeg høre,
Hvordan det er, I jer opføre?
I rende jo der og sværme og sukke
For den uægte spanske Dukke!
Dog ligegodt, hvor hun er fra, —
Hun kan dog ikke disse Pas.”
Og dermed slog hun op med Benet,
Saa jeg blev staaende forstenet,
Til hun med Fingerkys og Blik
Mig vinked bort; — jeg videre gik.
Hist Klio sad med Haand paa Kind,
Af Læsning næsten døv og blind.
Der taarned sig paa hendes Bord
En Bunke Bøger, høi og stor,
Og rundt omkring paa Gulvet laae
Aviser og Blade, store og smaa.
Nu var hun netop meget lidende, —
Hun læste Danmarks Rigsdagstidende.
Lidt hen foran en Vindvespille,
Høit kneisende og stolt og stille,
Melpomene stod for et Speil,
Og, hvis jeg ikke tager feil,
Hun sig i Attituder øved, —
Nu dette Blik, nu hiint hun prøved;
Hun slængte Shawlet over Armen,
Hun trykked Haanden imod Barmen,
Hun bistert ind i Speilet stirred,
Frem tog hun saa et Skridt, — da dirred
Ret artigt hendes Crinoline,
Og brat hun tog en anden Mine.
Jeg nærer dyb Respect for hende;
Men angst jeg er, maa jeg bekjende,
For hendes Jammer uden Ende,
For det, der traver høit og rører,
Som altid hun i Munden fører.
Ved dette Seige, dette Brede,
Oprigtigt talt, jeg føler Lede,
Jeg kjeder mig, — og derfor her
Jeg hende ikke kom for nær,
Men tog en Omvei for at naae
Hen til den blomstersmykte Vraa,
Hvor Polyhymnia jeg saae.
Der sad hun paa en Art af Throne,
Om Haaret laae en Rosenkrone,
Hun støtted let sin fyldige Arm
Paa Davidsharpens gyldne Karm.
Jeg knæled ned. Hun løfted frem
Den ene Fod med Kjolens Bræm,
Som jeg til Læben ydmygt fik
Og kyssed — efter gammel Skik.
Ei, ei! so sieht man Ihn doch wieder!
Saa talte hun; „was will Er? Lieder?
Steh’ Er nur auf, sag’ an, mein Guter!
Wie geht es Ihm? und sonst, was thut Er?
Er stutzt, weil ich Ihn deutsch anrede?
Die Sprache? — ach, ich brauche jede!
Drann soll Er keinen Anstoß nehmen.
Aus Leipzig, Hamburg, Stuttgart, Bremen
Viele Dichter, Kind und Weib und Mann,
Mich gingen jüngst um Hülfe an.
Sie haben lange hier gezandert,
Und vielfach wurde denn geplaudert;
Hab’ auch den Schiller jüngst gelesen,
Daher kömmt mir das deutsche Wesen.
Doch laß’ Er deshalb sich nicht stören,
Ich mag wohl auch mal Dänisch hören.
Er will ein Lied zum neuen Jahr
Für die Frau Liebste? — das ist klar.
Er soll es haben,” sagde hun
Og rørte sagte ved min Mund
Med gyldne Plecter, og nu foer
Mig let fra Læben Festens Ord.
Du er en Danneqvinde god,
Med freidigt Sind og dristigt Mod;
Du nærer i en trofast Barm
En Tanke klar, en Lue varm.
Jeg derfor knytted i min Sang
For Dig, min Ven, og Danevang
Tilsammen Ønsker og det Haab,
At snart af Sorgens bittre Daab
I Begge maatte løftes ud
Ved Naadens og ved Kraftens Gud!
— Hvad jeg for Tydsken ønsked tillige,
Behøver jeg vel knap at sige.
Hun hørte ikke gjerne Sligt;
Og da jeg havde sagt mit Digt
Og vilde knæle — efter Pligt,
Saa vinked hun mig bort, lidt mut,
Og mumlede: „Schon gut, schon gut!”
Før jeg mig nærmed til den Næste,
Jeg maatte uvilkaarligt fæste
Mit Øie paa en rank Figur,
Der læned sig mod Salens Muur.
Det var Thalia, den milde, glade!
Men hvor var Kindens Rosenblade?
Hvor var de skjelmske Glimt i Øiet,
Som gjorde mig saa tidt fornøiet? —
Jeg nærmede mig heel beskeden
Og spurgte: „Hvad har jaget Freden
Fra dette Hjerte? Hvo har vovet
I Sorg at bøie dette Hoved?
At blege disse Rosers Lød?
At sløve disse Stjerners Glød?”
Her saae hun op og mig afbrød:.
Du spørger? ak, hvor kan Du spørge?
Har jeg da Grund ei til at sørge?
I eders pralende Kjøbenhavn,
Hvor haanes ikke der mit Navn!
Mit Tempel er en tom Ruin,
Et Skuur, et Meubelmagasin!
Istedetfor hvad snildt og kjækt er,
Der spille Meubler og Effecter.
Det undrer mig slet ei, paa Ære!
Om I har glemt det Navn Molière,
Om I ei veed, en Mand der var,
Der Eet og Andet digtet har,
Shakespeare ved Navn, samt og en Anden,
Der ogsaa havde lidt Vid i Panden,
Som Holberg hed, — og mange Fleer,
Dem nu man saare fattigt seer
Paa det, som kaldes eders Scene,
Hvor Kjedsomheden raader ene
Og Smagløshed af hver en Sort
Og fade Ranglerier, — kort,
Al Lystighed er feiet bort,
Som Sjælen er i min Bedrift
Saavel i Tale som i Skrift.”
Jeg svarede: „Jeg veed ei rigtigt,
Hvad her at sige var mig pligtigt.
Du veed jo nok, i disse Sager
Er jeg ei Maaler, Veier, Vrager.
Høist til et Smiil jeg fristes kun,
Forresten holder jeg min Mund.”
Hun hørte næppe paa mit Ord,
Men stirred veemodsfuld mod Jord.
„Dog,” vedblev hun med Haand paa Hjerte,
„Hvad mig har voldet dybest Smerte,
Er, naar med Harme jeg betænker,
At man ved lave, lumpne Rænker
Har feiet ud mit Tempels Pryd
Og tusind Hjerters Lyst og Fryd.
Min Rose rev de op med Rod
Og traadte den med skamløs Fod!
Som Dronning den i Haven stod
Og spredte rundt sin ædle Glands
Og qvæged yndigt Sind og Sands;
Det kunde Tidslerne ei taale, —
Den dræbte dem jo med sin Straale!”
Thalia rynkede sit Bryn
Og sendte mig et Vredeslyn.
Jeg troede fast at see Den, som
Hun saa begeistret talte om, —
Men stod forresten flout betuttet,
Som Jægeren, der glemte Krudtet.
„Vee Jer!” udraabte hun med Ild,
Sybille-stolt, Mænade-vild,
„Mig skal jeg hevne, — Andre med!
Hos Eder er ei meer mit Sted,
Jeg slukker Ilden paa mit Alter,
Og mellem disse brogede Pjalter,
Den meningsløse, rige Stads
Af Opera, Ballet og — Fjas
Skal Kjedsomhed faae stadig Plads
Og herske i mit fordums Slot
Som enevældig, grusom Drot,
Og Kunstens ædle, frie Palue
Skal bøie sig, gaae ud og falme.
I spille skal for Bænke tomme,
Saa øde selv som eders Lomme.
Thi leved I saa hundred Aar,
I aldrig min Roses Lige faaer!”
Hun taug, hun endte med et Suk.
Jeg fjerned mig med høfligt Buk,
Stum som en Væg, — thi, Gud bevares
Hvad skulde her vel kunne svares?
Jeg laved mig nu til at træde
Hen til Euterpe. Hendes Sæde
I Vindvet var, hvor hun sig mored
Med Papegøien, som hun fored
Og fik bestandig til at lee.
Jeg purred op i min Toupee,
Saae paa min Vest, om der var Pletter,
Trak frem paa Flipper og Manchetter,
Skjød Hatten under venstre Arm,
Stak høire Haand ind i min Barm
Og skred saa frem, med Foden strakt,
Saa peent, som det stod i min Magt.
Jeg bukked for den ranke Pige
Og kyssed hendes Haand tillige.
Hun smiled naadigt, læsped let:
«Monsieur!» — og paa en Tabouret
Hun peged og lod mig forstaae,
Jeg turde sætte mig derpaa.
«Monsieur! vous n’ètes pas trop assidu,
Il y a longtemps, qu’on ne vous ait vu!
Que faites vous donc? des vers? fort bien!
Mais — De slaaer ei altid den rette Stræng,
Jeg seer, De kan ei lade være
De chanter ces bergers et ces bergères!
De skulde oppe dem lidt meer,
De mangler le sublime, mon cher!
Il faut, qu’un poëte se leve aux cieux,
Il faut célébrer les héros, les Dieux,
Chanter Ajax, Oreste et Phèdre,
La Grèce et Rome — det klæder bedre
End Bønder! — Hans og Grethe! — Kjære!
Toute cette «idylle» — c’est une misère!
Ces amours champètres, — hvilken Gru!
Mais dites ensin, que désirez-vous?
Jeg taug og bukked, thi jeg veed
Med de Fornemme godt Besked,
Men ærgred mig dog saa smaat i Løn
Og stammede nu frem min Bøn.
„Ah!” raabte hun, c’est autre chose!
De Votre coeur la noble rose
Il faut chanter à lous moments
Og hylde den med liflig Sang.”
En Luth hun langed ned fra Væggen
Og lagde over Knæet Læggen:
«Chantez, Monsieur! — jeg følge bør
Les doux accents de votre coeur.
Allons!» — Jeg sang, som hun behaged,
Mens hun med Strængen mig ledsaged,
Og alt som hun Accorderne slynged,
I Takt det skjønne Hoved gynged.
Det blev en prægtig Psalmodie
Med Weyses Tonefarver i;
En Hymne, hellig, reen og klar,
Som Tanken op til Himlen bar,
Hvor sødt i evig Juleglæde
Gudherrens Engleskarer qvæde.
Af denne Glæde vilde jeg
Et Glimt nu lokke ned til Dig
Ved Sangen, og dit fromme Hjerte
En Stund bortlulle fra al Smerte!
Hun hvisked: «bis!» — og da min Sang
Jeg havde sunget endnu en Gang,
Gik jeg og kunde længe høre,
Hvor hun blev ved sin Luth at røre
Og lod sin Tanke drømmende følge
Paa kunstige Harmoniers Bølge.
Jeg maatte atter puste lidt,
Da jeg nu kunde aande frit,
Før jeg begav mig til den Sidste
Den Kjæreste, hos hvem jeg vidste
At Tonen tog en anden Vending,
Hvor jeg foruden Tvang og Spænding
Jo kunde give bar og puur
Min egen — ja, min egen Natur.
Erato paa Divanen laae
Med sneehvid Silkekjole paa.
Da jeg kom hid, hun kasted Bogen
Og rettede sig op i Krogen;
Hun smilede mig fint imøde
Med klare Øine, Læber røde:
„Du er en rigtig Skjelm forvist;
Det Bedste gjemmer Du tilsidst.
Jeg kjender Dig, og dine Rænker
Er større, end vel Nogen tænker.
Kom, sæt Dig her!” — Og strax jeg fandt
Mig siddende paa Divanens Kant.
Heel venlig hun mig Haanden gav
Og rysted min: „Naa, det var brav
Engang at see Dig her igjen;
Det er saalænge siden — — Men
Du seer forundret paa mig, Ven?
Ja, jeg har lagt de græske Klæder,
Thi — andre Tider, andre Sæder!
Saa galt jeg det dog ikke drev,
Og aldrig jeg saa pyntet blev
Som mine Søstre, — seer Du hine?
Hvor i Corsetter de sig pine, —
Tragødien selv har Crinoline!
Dog lad dem gaae, som de har Lyst;
Jeg synge vil af fulde Bryst
Med Frihed, som i gamle Dage,
Og ikke mig med Lænker plage!”
Jeg vilde svart med noget Smukt,
Men brat hun holdt mig Munden lukt:
„Ti stille kun, jeg paa din Næse
Jo kan dit Ønske klarligt læse.
Jeg husker nok: den Syvende
Og saa den Fem og tyvende
Og endelig første Januar
Du altid her din Vandring har.
Den Syvende — det er min Dag,
Og det er mig saa kjær en Sag.
Jeg mindes nok, hvor mange Gange
Jeg da har hjulpet Dig til Sange.
Det skal ei heller mangle nu,
Thi Du er ikke aflægs, Du!
Skjøndt Lidt man seer kun, hvad Du skriver;
Jeg frygter for, Du gaaer og driver? — —
Giv Hende da dette Kys og dette
Og dette med! — vist med Urette
Man siger, at gode Ting er tre, —
Nei, fire — som Du nu vil see,
Ja, fem, sex,” — raabte hun med Latter
Og favned mig og kyssed atter, —
Saa Melpomene hist, den lange,
Saae hen til os, og jeg blev bange;
Thi kom hun hid, vi sikkert fik
En tragisk, kjedelig Replik.
„See saa!” hun vedblev, „det var Digtet;
Har jeg min gamle Ven vel svigtet?
Siig mig det nu, jeg vil dog høre,
Hvordan det falder mig i Øre.”
De Kys, de foer mig dybt i Barmen,
Jeg spored atter Guddomsvarmen.
Paa Gulvet kasted jeg min Hat
Og fik saa paa en Cithar fat,
Som netop laae paa Hvilesengen,
Og sang, mens selv jeg greb i Strængen.
Min Sang blev som en Foraarsluft
Med Lærkeslag og Rosenduft;
Som Kildens Vover, klare, milde;
Som lette, hvide Skyer gaae
Hen over Himlens lyse Blaae;
Som Nattergalens søde Trille;
Den var som kjølig Nattedug,
Saa varm som glade Længselssuk,
Saa reen som Stjernerne, de blanke,
Saa livlig som et Egerns Spring,
Med Farver som en Regnburing,
Saa riig som druefulde Ranke,
Med Pragt som Guldet, klart og puurt,
Beskeden som den ringe Urt,
Der fjæler sig ved Egens Rødder; —
Kort, Alt hvad skjønt med Duft og Glands
Var samlet til en fyldig Krands,
At lægges ned for dine Fødder!
Erato klapped i hvide Hænder:
„Min gamle Ven jeg her gjenkjender.
Det var en Sang med Fynd og Klem,
Der nok for Lys tør træde frem.
Jeg seer dog nu, Du er den Samme
Med Hjertet fuldt af Fyr og Flamme.
Hvert Frø, jeg kaster i dit Bryst
Jo spirer op til Liv og Lyst.
Ja, saadan bør vi altid sjunge,
Thi vi er unge — vi er unge!”
Jeg nægter ei, jeg blev jo rød;
Man med Gudinder har sin Nød;
De kunne jo sige, hvad de ville,
Mens ydmygt man maa tie stille. —
Jeg takked; men da jeg vilde gaae,
Ei hendes Haand jeg maatte faae;
Lidt barnlig er hun i sit Væsen,
Hun tog og kneb mig fast i Næsen
Og raabte: Jo, jeg skal dig kuske!
Jeg kniber Dig, at Du kan huske,
At jeg er til endnu; thi gjerne
Du glemmer os her i det Fjerne.
Farvel! nu slipper jeg din Næse,
Saa kan Du gaae og jeg kan læse.
Gyd Olie til din Digterlue
Og hils fra mig din søde Frue!”
Det var de sidste Ord, hun sagde,
Hvorpaa hun meer beqvemt sig lagde
Og læste fort og lod mig staae.
Der var ei Andet for, end gaae.
Saa talte jeg med ingen Fleer,
Jeg hilste hist, jeg hilste her,
Jeg fik min Stok, trak Frakken paa,
Galocherne paa Fod, og saa
Jeg gav Mercur en Rigsbanksdaler.
Nu sidder hjemme jeg og maler.
Men Versene, jeg havde faa’t?
Og som jeg troede gjemte saa godt?
Ak, da jeg greb i Tankelommen,
Var hvert et Vers mig reent forkommen!
Og det er en høist fortrædelig Sag,
At til din kjære Fødselsdag
Jeg har ei Andet Dig at byde
End denne lange, tørre Jyde.