Hankattens Frieri
Efter Fr. Rückert
Efter Fr. Rückert
Hør nu, hvordan Hankatten, ført ved Rævens List,
Den Viv, som var ham passeligst, dog fik tilsidst.
Den stolte Hankat sagde: jeg er saa høibaaret,
At jeg til Hustrue mig har Solens Datter kaaret.
Thi over Stort og Smaat jo hersker Solens Skjær,
Derfor dens Datter være skal min Hjertenskjær.
Hvad? eller veed du Een, der vel er Solens Mester?
Saa siig mig det, og strax jeg dennes Datter fæster.
Da sagde Ræven klog og snu: ja det er Skyen;
Den tager Solens Glands fra Landet og fra Byen.
Hankatten sagde: ei! hvor stærk maa den ei være!
Jeg Skyens Datter tager til min Hjertenskjære.
Hvad? eller veed du Een, der vel er Skyens Mester?
Saa siig mig det, og strax jeg dennes Datter fæster.
Da sagde Ræven klog og snu: ja Blæsten er det;
Dens stærke Pust bortjager Skyen uforfærdet.
Hankatten sagde: ei! hvor stærk maa den ei være!
Jeg Blæstens Datter vælger til min Hjertenskjære.
Hvad? eller veed du Een, der vel er Blæstens Mester?
Saa siig mig det, og strax jeg dennes Datter fæster.
Da sagde Ræven snu: hiint Taarn, saa graat af Ælde,
Har længe mandigt staaet sig mod Blæstens Vælde.
Hankatten sagde: ei! hvor stærkt maa det ei være!
Jeg Taarnets Datter vælger til min Hjertenskjære.
Hvad? eller veed du Een, der vel er Taarnets Mester?
Saa siig mig det, og strax jeg dennes Datter fæster.
Da sagde Ræven snu: i Taarnet hist den Muus,
Der roder, indtil Taarnet synker hen i Gruus.
Hankatten sagde: ei! hvor stærk maa den ei være!
Jeg Musens Datter vælger til min Hjertenskjære.
Hvad? eller veed du Een, der vel er Musens Mester?
Saa siig mig det, og strax jeg dennes Datter fæster.
Da sagde Ræven snu: dit Sødskindbarn paa Loen,
Hun over Musens Slægt jo hersker strengt med Kloen
Da blev Hankatten flau og sagde: ja, det Bedste
Er altsaa dog, at jeg maa Kattens Datter fæste.