Til Jomfru A. Zeuthen
2den November 1843
2den November 1843
Fra hendes Elever
Fra hendes Elever
Her, hvor paa fromme Vandring, jubelkrandset,
Tankefuld Du en Stund Din Fod har standset,
Samles om Dig, liig klare Høitidskerter
Døttrenes Hjerter!
Ak, men dem Alle ikke her Du finder!
Smerten jo bleged mange friske Kinder,
Stormende Livet mangen Blomst berøved
Kronen og Løvet.
Vi, som endnu tør for Dit Aasyn vandre,
Venligt os nærme, hilse fra de Andre;
Kjærlige Hjerters Tak paa Toners Vinge
Glade vi bringe!
Har Du til Hjertet os ei trofast lænket?
Har ei Din Haand saa moderligt os skjænket
Skjoldet, der skjermer huldt paa Livets Veie
Freden, vi eie?
Har Du ei lært os Blikket mod det Høie?
Trøstigt at vandre? ydmygt os at bøie?
Klart har Du givet ved et fromt Exempel
Læren sit Stempel.
O, saa modtag da venligt, som Du pleier,
Hvad ei Alverdens Skatte Dig opveier,
Her fra vort Hjertes Dyb den evigsamme
Hellige Flamme!