Den, som eier, hvad der klinger,
Han faaer ogsaa det, der springer;
Terne, Træl, som ellers krybe,
Bringer han let til at flyve;
Han faaer baade Hingst og Hoppe,
Fede Harer, Hjortekroppe,
Springende Champagneproppe;
Han faaer mange Fødder rappe,
Mange Hænder til at klappe,
Mange Hjerter til at dandse,
Mange Haler til at svandse.
Giv da Klokken til den Lille,
Han hvis Tunge end er stille,
Lad den flinke Fyr, den unge,
Bruge Klokken da som Tunge,
Lad ham med sin Haand den spæde
Kalde til sig hver en Glæde,
Som hans Hjerte kan begjære,
Til hans Tunge ret kan lære
Selv at sige: „Spring, min Kjære!”
Til han dygtigt har indaandet,
Hvad der løser Tankebaandet.
Da skal han med Aandens Klokke
Hele Verden til sig lokke,
Høi og Lav og Rig og Ringe
For den smaa Christoffer springe.