Christian Winther (1796–1876)

Juli Maaned

1868

Aarets rige, varme Hjerte!

Efter Vintrens Kamp og Smerte,

Efter Vaarens lette Flagren

Kommer Du med Guld paa Agren,

Fulgt af Solens Blus, der sødmer

Frugten, som bag Løvet rødmer, —

Kildens Rislen gjennem Dalen, —

Dagens Gløden, — Nattesvalen.

Ei paa Vinterpsalmesangen

Tænker Du, der over Vangen

Hvined treven og fortrøden,

Som var Alt nu stedt i Nøden;

Kuldens Kjæmpeslægt ei finder

Hjem blandt dine friske Minder.

Fremtids Varsler ei Du ændser:

Inden dine egne Grændser

Har Du Nok for hele Livet

I den Fylde, Dig er givet.

Ei Du jager mod det Fjerne:

Hvad er Dig den kolde Stjerne,

Som nedstirrer fra det Høie,

Mod et Smiil fra Rosens Øie?

Rosen, som — vil Alt end briste —

Er det Første og det Sidste,

Og hvis Duft, med Livets Kræfter,

Hvert et Hjerte tørster efter. —

Bien liig, Du sødt beruser

Dig i alle Sødheds Sluser.

Er i Solens Favntag svundet

Kraften Dig, din Vinge bundet,

Hvælver selv Du Skovens Skygge,

Hvor de tusind Drømme bygge,

Der, lig Blomsterduft og Druer,

Atter tænde Hjertets Luer.

Du er Jubel, Du er Glæde,

Ikke Du forstaaer at græde,

Ikke kjender Du til Smerte, —

Aarets rige, varme Hjerte!