Min kiære Hr. Svoger, velædle Student!
Jeg sender dig herved min Giencompliment.
Det stedse skal være min Lyst og min Ære,
Af Svogeren Thomas erindret at være.
Men hvis min Forsikring for Vaas han anseer,
Saa kan han — Men derom snart mundtligen meer.
Hver ærlig med Svogeren vist vil begræde,
At Glæden er nu flyttet bort fra sit Sæde.
Hver ærlig vil ønske, den flytte med dem,
Og i deres Hierter udvælge sit Hiem,
Men siden vi tale nu just om at flytte:
Har Rettens-Betientere først sig til Nytte
De mig med al Rette tilhørende Skoe,
Og ladet dem flytte i Kiøberens Boe?*
De Rettergangs Folk os saa gierne gad stevne;
Her var nu en Leilighed til sig at hevne.
Fortæl mig derfor, om de stial min Skoe,
Som, om jeg ret mindes, beløb sig til to. —
* Jeg troer jeg glemte mine Skoe i N.....