De lange Taler og de smukke Ord,
De varme Haandslag, naar ved samme Bord
Man drikker samme Vin, og priser Værten;
De søde Smil, de hjærtevarme Blik
Til følsom Frase og fortroligt Nik,
Naar med sit Venskab Gjæsten man vil hædre. —
Behold dem kun — de er ej mere værd,
End hvad der skal betales for Kuverten.
Nej, giv mig blot — det synes saare lidt —
Et stille, alvorspræget Ord, kun ét,
Men som jeg véd er Sandhed — det er bedre.