Rundt om i det dunkeltgrønne Græs
Ligger vissent Løv i rustrødbrune Pletter,
Lig den tavse Tvivl, som i vort Foraarshaab
Alt for tidlig Vintertanker fletter.
Solen gløder, Himmelen er blaa,
Hidsigt brydes Somrens Dag med Nætter sorte;
Som i Farvefeber aander hver en Blomst,
Duften døver — Friskheden er borte.
Dette hede, altfor hede Liv
Af de bløde, blege Snefnug snart vil kjøles —
Ungdoms Trang og Længsel snart vil mindes kun,
Ak, for aldrig, aldrig mer at føles.