I Luften bølger Duft som af gjærende Vin,
En anet, angstfuld Fryd for Brystet stemmer, —
Og Jorden kaster ung og kaad sit vinterhvide Lin,
Og Vaaren favner hedt de nøgne Lemmer.
Der er brusende Mod, der er sejrrig Kamp
Mod Vinterens skrantende Vætter;
Der er skjælvende Suk og sugende Kys
Som i vilde Bryllupsnætter.
Der er Taagesølv over Engenes Fløjl,
Og Foraarsbryg damper i Mosen,
Og i Febersøvn i sit Puppesvøb
Drømmer Sommerfuglen om Rosen.
Der er vaagnende Tanker, som strider sig op
Gjennem kogende Følelsestrømme,
Hvis elverlandsagtigt besnærende Em
Vækker vidunderdejlige Drømme,
Der fanger vort Hjærte og kogler vort Sind
Og giver vor Længsel Vinger,
Mens gjennem vort Væsens dybeste Stræng
En Skabelseshymne klinger.