Aa, gudskelov jeg ikke fulgte Landevejens Grøfter,
Men tog et Spring og satte over Markerne ind!
Jeg elsker Engens Græstæppe, Blomsterknoppens Løfter
Og Krattet med dets Firben og Edderkopsspind.
Der ligger Du og breder Dig henne i Støvet,
Du kunstige, knudrede, kjedelige Vej,
Mens jeg vandrer syngende ind under Løvet
Af Bøgeskovens Krone i lysegrøn Maj,
Hvor Solstraaler leger med de smaa Anemoner,
Og Skovnymfer hopper gjennem Pytterne paa Taa,
Og jublende Fuglekvidder sender sine Toner
Gjennem vaargrønne Blade mod det himmeldybe Blaa.
Ja, vel er her vildsomt, og vel er jeg ene,
Og ledende Milepæle finder jeg vel ej;
Men hellre gaar jeg vild blandt de hviskende Grene,
End jeg ender i en Kro ved en grøftekantet Vej.