Nilaus Baggissøn oc brune Herr Erick
5
5
1.
Det vaar Nilaus Baggissøn,
hand beder legge sadel paa Hest:
Oc wi ville ride oss op paa Land,
hin brune Herr Erick at geste.
De Herrer ligge slagne paa Volden i saa saare.
2.
Herr Nilaus oc hans gode Hoffmend,
de kome der ridendis i Gaard:
Oc vde stod Brune Herr Erick,
hand vaar vel suøbt i Maard.
3.
Ver velkommen Nilaus Baggissøn,
vel kommen i min Gaard:
Den brune Miød den klare Vjn,
skal være for dig wspard.
4.
Hør du Brune Herr Erick,
alt huad ieg siger til dig:
Du haffuer en Suend vdi dit Brød,
den haffuer du locket fra mig.
5.
alle de Suenne ieg haffuer i Tienist,
dem haffuer ieg fangen met lige:
Ieg passer icke paa dig Nilaus Baggissøn,
ieg vil dig icke vige.
6.
Bort da reed hand Nilaus Baggissøn,
hand haffde icke Suenne vden Fem:
Effter loed stande hin Brune Herr Erick,
met Trediue Jernklædde Hoffmend.
7.
Oc det vaar Nilaus Baggissøn,
hand sig til bage saae:
Oc hisset kommer hand Brune Herr Erick,
met trediue Jernklædde Mend.
8.
Holde i her mine gode Hoffmend,
i mercke vel paa min tale:
Medens ieg rider tilbage igien,
ieg vil eder Gud befale.
9.
Holde i her mine gode Hoffmend,
som ieg giffuer Klæde oc Brød:
Ieg rider imod Brune Herr Erick,
det bliffuer beggis vor Død.
10.
Sammen da rede de Herrer to,
de vilde huer anden icke vige:
sætte de Suerdet faare Saddel bue,
de stunge huer anden til lige.
11.
Nu ligge de Herrer gode,
oc Blodet rinder dem til døde:
Deris gode Hoffmend løbe vide om Land,
huor de fange deris Føde.
De Herrer ligge slagne paa Volden i saa saare.