Droning Dagmars dødelige Affgang
25
25
1.
Droning Dagmar ligger i Ribe siug,
til Ringsted monne de hende vente:
Alle de Fruer i Danmarck ere,
dem lader hun til sig hente.
Vdi Ringsted huiles Droning Dagmar.
2.
I hente mig Fire i hente mig Fem,
i hente mig aff de Vise:
I hente mig hid liden Kirstine,
oc Herre Karls Syster aff Rise.
3.
I hente mig vnge i hente mig gamle,
i hente mig aff de Lærde:
I hente mig liden Kirstine bold,
all ære saa er hun værd.
4.
Ind kom liden Kirstine at Dør,
hun skinde saa rød aff Guld:
Hun kunde icke Liuset paa Krunen see,
hendis Øyne vaare Taare fuld.
5.
Liden Kirstine ind at Dørren træn,
met Tuct oc fauren Sinde:
Droning Dagmar staar hende op igien,
saa vel hun faffnede hende.
6.
Kand du læse oc kand du scriffue,
oc kand du løse min Pine:
Da skalt du slide Skarlaggen rød,
oc ride paa Gangere mine.
7.
Kunde ieg læse oc kunde ieg scriffue,
ieg giorde det io saa gierne:
Det vil ieg for Sanden sige,
eders Pine er Haarder end Jern.
8.
Det vaar liden Kirstine,
tog Bogen oc der vdi saae:
Hielpe eder Gud Fader i Himmerig,
eders Pine er haardere end Staal.
9.
Hun tog Bogen vdi sin Haand,
saa sørgelige der vdi læste:
Hielp oss Christ i Himmerig,
at i eders Liff kunde friste.
10.
Hun tog Lesten oc den hellige Bog,
hun leste alt huad hun kunde:
Det vil ieg for Sandingen sige,
saa saare hendis Øyne de runde.
11.
De fulde hende vd de fulde hende ind,
det lidde io lenger io verre:
Medens det kand icke nu bedre være,
i sende Bud effter min Herre.
12.
Vil Gud det haffue det maa saa ske,
oc Døden stander mig faare:
I sende strax Bud til Skanderborg,
i finde min Herre der.
13.
Det da vaar den liden Smaadreng,
hand loed icke lenger forlide:
Oc hand rycte Saddel fra Bielcken ned,
oc lagde paa Ørss hin huide.
14.
Oc det da vaar den anden Smaadreng,
sætte sig til Ganger rød:
End reed hand langt hastigere frem,
en snaren Falck hand fløy.
15.
Kongen hand stander paa Høyeloffts Bro,
oc seer hand vd saa vide:
Oc hisset seer ieg min liden Smaadreng,
saa sørgelig monne hand quide.
16.
Hisset seer ieg den liden smaadreng,
saa sørgelig mone hand traa:
Nu raade Gud Fader i Himerig,
alt hure det mone met Dagmar gaa.
17.
Ind da kom den liden Smaadreng,
oc steddis hand for Bord:
Hand vaar snild i Tale,
hand kunde vel føye sine Ord.
18.
Droning Dagmar haffuer mig til eder send,
met eder talde hun saa gerne:
Hun lengis baade fast oc offuerbrat,
saa saare mone hun sig vene.
19.
Dan Koning hand slog Taffelbord samen,
at alle de Terning de siunge,
forbiude det Gud Fader i Himerig,
at Dagmar skulde dø saa vng.
20.
Der Kongen drog aff Skanderborg,
da fulde hannem Hundrede Suenne:
Oc der hand kom til Gridstedbro,
fulde hannem ickon Dagmars Dreng.
21.
Der hand reed offuer Randbyl Hede,
da fulde hannem Femtan Suenne:
Der hand kom offuer Riber Bro,
da vaar den Herre alene.
22.
Der vaar stor ynck i Fruer stue,
der alle de Fruer græde:
Droning Dagmar døde i liden Kirstens Arm,
der Kongen reed op at Stræde.
23.
Det vaar Daner Koning,
hand ind at Dørren træn:
Det vaar liden Kirstine hin bolde,
hun rackte hannem Haanden igien.
24.
Oc høre i naadige Herre oc Kong,
i skulle huercken sørge eller quide:
Oc i haffue faaet en Søn i dag,
er skaarn aff Dagmars side.
25.
Ieg beder eder alle Jomfruer oc Møer,
ieg beder eder huer oc alle:
I bede en Bøn for Dagmars Siel,
at hun maatte met mig tale.
26.
Ieg beder eder Fruer oc høffuiske Quinde,
saa mange som her er inde:
I bede in christen Bøn for mig,
at ieg maatte tale met hende.
27.
Saa fulde de paa deris bare Knæ,
saa mange som der vaar inde:
Dem hørdis deris Bøn oc Kongelig Graad,
hand monne hande leffuendis finde.
28.
Droning Dagmar reyser sig op aff Bare,
hendis Øyne vaare blodige røde:
Ah min ædle Herre Kong Valdemar,
hui giør i mig denne møde.
29.
Her tør ingen mand rædis for mig,
ieg haffuer icke andet ont giord:
End at ieg mine Silcke Erme smaa,
om Søndagen haffuer snørd.
30.
Den første Bøn den ieg eder beder,
den vide i mig saa gierne:
Alle Fredløse Mend dem giffue i Fred,
oc lade alle Fanger aff Jern.
31.
Den anden Bøn ieg beder om,
den kommer eder selff til fromme:
I tage icke ved Berngerd i Aar,
hun er saa besk en Blomme.
32.
Den Tredje Bøn oc største Begere,
i tage saa vel til vare:
I lade icke vor kiære yngste Søn,
i Aar vdi Leding fare.
33.
I lade hannem Koning i Danmarck være,
naar i gaa selff til døde:
Berngerd vil eder en anden føde,
som hannem agter at forøde.
34.
I tage liden Kirstine til eders Viff,
hun er saa stolt en Jomfrue:
Men gaar det eder anderledis i Hende,
da kommer i mig i Hue.
35.
Denne Bøn som i nu bede mig om,
den vider ieg eder saa gierne:
Ieg tager aldrig liden Kirstine til Viff,
eller nogen Verdens Terne.
36.
Ville i icke egte liden Kirstine,
oc ey nogen Jorderigs Terne:
Da skulle i fare til Portugal,
alt effter saa besk en verne.
37.
Haffde ieg icke mine Ermer om Søndag snørd,
oc icke der striger paa fat:
Da haffde ieg icke syndet der met,
oc haffd saa ond en Nat.
38.
Høre i det min ædle Herre,
ville i mere aff mig vide:
Der sidde Guds Engle i Himmerigs Rige,
de monne fast effter mig lide.
39.
Nu er det tid ieg farer her fra,
ieg maa icke lenger duele:
Himmerigs Klocker de ringe effter mig,
mig lengis hen til de Siele.
Vdi Ringsted huiles Dronning Dagmar.