Dalby Biørn
4
4
1.
Der gaar en Biørn paa Dalby Hede,
hand er baade sterck oc fæd:
Øxen oc Heste dem llægger han øde.
Men wi bære Fryden i Danmarck.
2.
Øxen oc Heste dem legger hand øde:
De Bønder de skære fast ilde ved,
at dem skal tuinge den Biørn saa læd.
3.
At dem skal tuinge den Biørn saa læd:
Thi lagde de alle it nyt Raad paa,
hure de skulde Biørnen gribe oc slaa.
4.
Hure de skulde Biørnen gribe oc slaa:
De loed de suin paa Skoffuen gaa,
det hørde den Biørn paa Braaden laa.
5.
Det hørde den Biørn paa Braaden laa:
Hand melte it Ord som hand kunde best,
huad haffuer ieg faaet her for Geste.
6.
Huad haffuer ieg faaet her for Geste:
Biørnen ned aff Braaden foer,
en christen mand der for hannem staar.
7.
En christen Mand der for hannem staar:
En liden stund de ryctis ved,
den Biørn hand slog den Mand der ned.
8.
Den Biørn hand slog den Mand der ned:
Der kom ridendis en Hoffmand fast,
hand hørde hure Bondens Hierte det brast.
9.
Hand hørde hure Bondens Hierte det brast:
Biørnen taler til hannem met vrede,
du tør icke rende ieg er til rede.
10.
Du tør icke rende ieg er til rede:
Ieg skal dig fuld vel møde,
du maa mig baade true oc høde.
11.
Du maa mig baade true oc høde:
Haffuer du Spiud oc raske Hender,
da haffuer ieg Klør oc huasse Tender.
12.
Da haffuer ieg Klør oc huasse Tender:
De baris i Dage de baris i To,
den Tredje giorde de lige saa.
13.
Den Tredje giorde de lige saa:
Den Fierde Dag at quelde,
da monne Biørnen den Hoffmand felde.
14.
Da monne Biørnen den Hoffmand felde:
Icke da vinder du Seyr aff mig,
du stolte Ridder det siger ieg dig.
15.
Du stolte Ridder det siger ieg dig:
En Kongens Søn for snimen ieg vaar,
en Dronning mig til Verden baar.
16.
En Dronning mig til Verden baar:
Min Stiffmoder mig forskabte,
hun vilde ieg bleff euindeligt fortabt.
17.
Hun vilde ieg bleff euindeligt fortabt:
Her haffuer ieg løben paa vildene Skow,
giort Bonden stor brast oc megen wlow.
18.
Giordt Bonden stor brast oc megen wlow:
Baade Vinter oc Sommerens tid,
de nyde for mig ingen Fred.
19.
De nyde for mig ingen Fred:
Det kunde min Stiffmoder volde,
thi hun loed mig fortrylde:
20.
Thi hun loed mig fortrylde:
Hun bant dette Jern Baand om min Hals,
det giorde hun aff stor Falsk.
21.
Det giorde hun aff stor Falsk:
Kand du det Jern aff bryde,
dit Liff saa skalt du nyde.
22.
Dit Liff saa skalt du nyde:
Jeg vil hielpe dig aff Vaade,
Mariæ Søn som alting monne raade.
23.
Mariæ Søn som alting mone raade:
Hand løsne paa dig dette haarde Baand,
saa vel det mecter hans høyre Haand.
24.
Saa vel det mecter hans høyre Haand:
Den Hoffmand giorde offuer hannem Kaarss,
det Baand det brast oc hand vaar løss.
25.
Det Baand det brast oc hand vaar løss:
Hand bleff til en Ridder saa bold,
sin Faders Rige fick hand at volde.
26.
Sin Faders Rige fick hand at volde:
Den Hoffmand fick saa god en løn,
den Kongens Syster saa væn.
27.
Den Kongens Syster saa ven,
de leffde tilsammen met Glæde oc ære:
Hans Stiffmoder gick det saa meget verre.
28.
Hans Stiffmoder gick det saa meget verre:
Hun sprang bort i Flintesteen,
saa fick hun baade Last oc Meen.
Men wi bære Fryden i Danmarck.