Bermerijss oc Orm Vnger Suend
14
14
1.
Det vaar høye Bermerijss,
hand voxte offuer alle mure:
Hand vaar galen oc aldrig vijss,
ingen Mand kunde hannem styre.
Men Skoffuen stander all vdi Blomster.
2.
Hand vaar galen oc aldrig vijss,
oc ingen Mand kunde hannem raade:
Men haffde hand lenge i Danmarck bleffuit,
da haffde det værit stoer skade.
3.
Det vaar høye Bermerijss,
hand binder sig Suerd ved Side:
Saa rider hand til Kongens Gaard,
som Kemper monne slaa oc stride.
4.
Det vaar høye Bermerjss,
Hand gaar for Kongen at stande:
Du skalt giffue mig Daatter din,
oc Breff paa halffue dine Lande.
5.
Hel side i Daner Konning,
alt offuer eders brede Bord:
I skal mig eders Daatter giffue,
oc skifte met mig eders Jord.
6.
Enten skulle i mig eders Daatter giffue,
oc dele met mig eders Land:
Eller i skulle fly mig aff eders Kemper,
som som mig i Kredzen tør bestande.
7.
Icke fanger du daatter min,
icke Breff paa helten mit Land:
Vel skalt du faa den Kempe god,
met dig tør fecte for Haand.
8.
Det vaar Daner Konning,
Hand suøber sit Hoffuit i Skind:
Saa gaar hand i Høyeloft,
For alle sine Kemper ind.
9.
Det vaar Dansker Koning,
hand ganger at Borgstuen frem:
Huilcken aff eder i Danske Hoffmend,
vil vinde denne Jomfru saa ven.
10.
Her side i alle mine Kemper tro,
Saa mange som ieg giffuer Brød:
Huo vil mig paa Bermer heffne,
Oc taale for mig den Nød.
11.
Hannem vil ieg giffue kiære Daatter min,
oc hand skal bære den priss:
Huo som tør voffue denne haarde gang,
vdi Kredzen met Bermerjss.
12.
Alle da sade de Kemper stille,
oc ingen torde suare it Ord:
Foruden Orm hin vnger Suend,
hand sad aller nederst til Bord.
13.
Foruden Orm hin vnger Suend,
hand sprang offuer breden Bord:
Det vil ieg for Sanden sige,
hand talde it Mandoms Ord.
14.
Vil i mig eders Daatter giffue,
oc skiffte met mig helfften eders Land:
Da vil ieg den Kempe være,
i Kredzen den Helled bestande.
15.
Vel vil ieg eders Daatter vinde,
oc ene forhuerffue den prjss:
Ieg tør voffue den haarde gang,
i Kredzen met Bermerjss.
16.
Det vaar høye Bermerjss,
hand sig offuer Axel saae:
Hueden er oss denne Mysseling,
disse bøse Ord komme fra.
17.
Ieg er ingen Mysseling,
dog du monne mig saa kalde:
Min Fader heder Kong Sigfred,
hand boer i Bierget met alle.
18.
Er Kong Sigfred din Fader,
du est hannem icke wlig:
Du est vel snarlig voxen,
icke mere end paa Femtan Aars tid.
19.
Det vaar sildig om den Afften,
der Solen ganger til huile:
Da lyster hannem Orm vnger Suend,
alt til sin Fader at ride.
20.
Det vaar sildig at Afftens tid,
de Suenne ride deris Heste til Becke:
Da lyster hannem Orm hin vnger Suend,
sin Fader aff Søffn at vecke.
21.
Det vaar Orm hin vnger Suend,
hand klapper paa Bierget saa hart:
Det vaar megen stoer vnder,
at Bierget falt icke met en fart.
22.
Det vaar Orm hin vnger Suend,
hand støder paa Bierget met liste:
Der reffnet baade Mure oc Malmersteene,
det nederst i Bierget ryste.
23.
det melte Orm vnger Suends Fader,
I Bierget som hand laa:
Maa ieg icke met Freden være,
vdi denne mørcke Vraa.
24.
Huo da vecker mig saa aarle,
oc giører mig saadan meen:
Kand ieg icke met Freden være,
alt vnder disse haarde Steen.
25.
Huo er paa mit Bierg at bryde,
oc huo giør mig denne møde:
Det vil ieg for Sanden sige,
hand skal for Birting dø.
26.
Ieg er Orm vnger Suend,
kiære Fader din yngste Søn:
Ieg kommer til dig vdi min Nød,
saa gierne du vider mig Bøn.
27.
Est du Orm vnger Suend,
en Kempe rask oc snild:
I Fiord gaff ieg dig Guld oc Sølff,
saa meget du haffue vilde.
28.
I Fiord gaff du mig Guld oc Sølff,
ieg acter icke ved Pendings verd:
I aar vil ieg haffue Birting,
det er saa gaat it Suerd.
29.
Oc du fanger icke aff Birting,
At vinde saa ven en Mø:
Førend du haffuer værit paa Irland,
Oc heffnd din Faders Død.
30.
Du skyd mig Birting op,
bed hannem fuld vel nyde:
Eller ieg skal Bierget offuer dig,
i Fem tusind stycke bryde.
31.
Da reck hid neder din høyre Haand,
tag Birting ved min side:
Men bryder du Bierget offuer mig,
du fanger baade Angist oc Quide.
32.
Saa skød hand hannem Birting op,
at Odden til Jorden stoed:
Nyder du icke god lycke min kiære søn,
ieg bier det aldrig bod.
33.
Hand racte hannem Birting aff Bierget vd,
hand bød hannem Hialtet imod:
Bliff du holdig oc Haandsterck,
at Kemper falde for din Foed.
34.
Det vaar Orm hin vnger Suend,
tog Birting paa sin Bag:
Saa lister hand at Kongens Gaard,
vdi saa fuld god mag.
35.
Det vaar høyen Bermerjss,
hand bleff der ved saa harm:
Det sømmer icke nogen Kempe,
at fectis met it Barn.
36.
Endog ieg er noget lidet,
dog er ieg alligeuel fast:
Det skeer saa tit en liden Tue,
den velter saa stort it Læss.
37.
De fectedis i Dage de fectedis i tho,
oc saa den tredje Dag til ende:
Det melte høyen Bermerjss,
monne Krigen aldrig faa ende.
38.
Der vaar Orm vnger Suend,
oc hand sit Suerd vddrog:
Det vaar høyen Bermerjss,
hand aff i Knæene hug.
39.
Saa høyt raabte høyen Bermerjss,
oc hand tog til at gielde:
Nu vaar det aldrig nogen Kempe sæd,
hin anden saa nederlig at felde.
40.
Ieg vaar law oc du vaar høy,
wi vaare baade Kemper stercke:
Ieg hug dig aff vdi Knæbeen,
Ieg Kunde icke lenger Recke.
41.
Det vaar Orm vnger Suend,
tager Birting paa sin Bag:
Saa gaar hand til Strande,
vdi sin fuld god mag.
42.
Det vaar Orm vnger Suend,
hand ganger paa huiden Sand:
Det vaar Tord aff Valland,
hand kom der seilendis for Land.
43.
Det melte Tord aff Valland,
stoed fremmerst i den Staffn:
Huo er oss denne lille Mand,
som gaar saa vide aff saffn.
44.
Ieg er Orm hin vnger Suend,
en Kempe bold oc fin:
Ieg vog høyen Bermerjss,
hand vaar kiære Morbroder din.
45.
Vog du høyen Bermerjss,
allerkiæriste Morbroder min:
Da vog ieg Irlands Konning,
hand vaar kiære Fader din.
46.
Det vaar Tord aff Valland,
hand spratte op mold met Suerd:
Du fanger aldrig for din Faders Død,
enten Pending eller pendings verd.
47.
Det vaar Orm vnger Suend,
tog Birting i sin Haand:
Da skal ieg haffue for min Faders Død,
en saa velbyrdige Mand.
48.
Det vaar Orm vnger Suend,
oc hand sit Suerd vddrog:
Oc det vaar Tord aff Valland,
hand Hoffuedet affhug.
49.
Først vog hand Tord aff Valland,
oc saa hans mange Suenne:
Saa gaar hand til Kongens Gaard,
alt til den Jomfru saa ven.
50.
Det vaar Orm vnger Suend,
hand tog den Edling i Arm:
Nu ere i min skøne Jomfru,
ieg lidde for eder den harm.
51.
Det springer nu saa vide,
Saa vide om Hielmer Ø:
At Orm haffuer sit Bryllup giort,
Oc heffnet sin Faders Død.
Men Skoffuen stander all i Blomster.