Endogsaa du, huusvante Svale,
Endogsaa du forlader mig
Nu, Somren synker hen i Dvale,
Al Ting blier kold og sørgelig.
Var ei din bielkebygte Rede
Udi min Stue sikker nok?
Behøved’ du vel at oplede
Et bedre Hiem for spæde Flok?
Saa sagde Bonden. — Hør, min Ven!
(Var Svalens Svar) Farvel saa længe!
Vind mange Venner, mange Penge,
Og Tak for al beviste Ære!
Naar det blier varmt og godt at være
Hos dig, saa kommer jeg igien.
P. M. Trojel.