Engang i grumme gammel Tid,
Da alle Ting forstod at tale,
Fra Elefant til mindste Mid,
Fra Hoved af og indtil Hale;
Da hændte det sig, at en Praas
Blev haanet af en Lysekrone,
Som i den højfornemme Tone
Udtrykte saa sit dumme Vaas:
„Foragtelige, usle Lys!
„Forsvind for mine stolte Straaler!
„Mod mig at lignes ej du taaler!
„Synk i det Mulm, hvoraf man nys
„Uddrog dig” — „Hør,” var Praasens Svar,
„Durchlauchtigste Fru Lysekrone!
„Husk, at jeg nys dig antændt har,
„Og tal i mindre opblæst Tone!”