En Fyrste i det tydske Rige,
— Hans Navn, min Læser, kan jeg ikke sige;
Jeg aldrig selv det hørte før;
Og overalt det lidt til Sagen giør. —
En Fyrste maatte ved et Værtshuus holde
Og fik sig der et lidet Traktement.
— Om Retterne var varme eller kolde,
Det er mig atter ei bekiendt. —
Nok: at Historien os melder,
At for en Prinz det var kun Bagateller.
Dog mindste Bagatel der skal betales for.
Her Værten bukkende fremtræder,
Og firehundred Gylden sig udbeder.
Den Sum, den høie Giæst fandt saare stor,
Men maatte med Forundring høre,
Han kunde, sandt for Gud! det ei for mindre giøre;
Der lod sig intet tinge af.
Durchlauchten da de firehundred gav,
Men loved’ hos sig selv, at naar han kom tilbage,
Han for den dyre Vært iagt sig vilde tage.
Men det var stedse Lykkens Skik
I Fyrsteregninger en liden Streg at giøre.
Den Vært alligevel Durchlauchtens Penge fik,
Paa heel uventet Viis, som du skal høre.
Du tænker nok, der gik et Hjul itu?
Nei — eller Fyrstens Godhed glemte,
At Værten alt for haardt hans Guld-Børs klemte;
Thi Fyrster aldrig kommer ondt ihu,
Til lutter Ædelmod Gud deres Hierter stemte?
Kan være. Dette har sin Rigtighed:
Han holdte dog ved samme Sted.
Den dyre Vært sin Lykke priser,
Og færdig er at hoppe som en Dreng,
Og travelt har som Muus i Barselseng,
Han løber af og til, mens Fyrsten spiiser,
Og er saa inderligen glad,
Durchlauchten er tilfreds med Viin og Mad.
Den høie Reisende det Maaltid rigtig smager,
Tilsidst han til sin Lomme tager,
Og kræver Regningen, og heel forbauset seer:
Det ikkun fem og tive Gylden er.
“Forundres ikke, naadig Herre”
Lød Værtens Ord, “den sidste Gang, desværre!
Man havde stevnet mig for Gield.
Paa firehundred Gylden da beroede
Mit Vee og Vel.
En Fyrste kom. Mit glade Hierte troede,
Gud sendte ham til den betrængtes Held.
Ei torde jeg et Laan af fremmed Prinz begiere;
Men at betale hvad De skyldig blev,
Skiøndt jeg vel høit mit Facit drev,
Det bød unægtelig en Fyrstes Ære.
Med hvad i Regningen formeget var,
En ærlig stræbsom Mand De reddet har.
Hvad kan den sande Ædle ønske mere?”