Jeg synker dybt og dybere i Sandet,
Skiønt hævet høit i mine Velmagts Dage;
Min Steen kan Intet holde meer tilbage;
Til Undergang og Død er den forbandet.
Dog kneiser jeg endnu vidt over Landet;
Endnu kan Ades ei mig heelt neddrage:
Der svinder Sløret først, du bort vil tage
For her at see, hvorfor min Art er blandet.
Saa mystisk, som mit Væsen i det Hele,
Er dette Slør dog ei for dine Blikke!
Tolk det, ifald Du kan, — mig kan Du ikke!
Min Hieroglyph har stemplet alle Dele,
Og hver af dem vil du dog neppe raade,
Da jeg, som Sphinx, er alle Gaaders Gaade!