Ved Poul Möllers Afreise til Norge
(Den 20 Octbr. 1826.)
(Den 20 Octbr. 1826.)
Og nu en Skaal for den fagre Mö,
Den Glemmigei fra de danske Dale,
Som, naar han er borte bag salten Sö,
Skal fylde hans Haab og hans Savn husvale!
Vi Andre alle
Maa fra ham falde;
Men hun vil ham fölge og være ham Alle!
Den Piges Skaal!
Engang naar hun Vuggen skal træde med Sang,
Vil Glutten dog höre den danske Vise,
Og bliver da, Povel! din Aande lidt trang,
Vil hun i sit Bryst Dig din Dannevang vise,
Og Glutten skal lære
Af Moder, den kiære,
Det elskede Danmark at holde i Ære!
Thi leve hun!
Og naar Povel Möller en Vinter-Quel
Fortæller sin Viv om de danske Venner,
Som sang ham til Afsked et kiærligt Levvel
Og hilste hans Betty, som ikke de kiende,
Da vil hun lære,
Sin Elsktes Kiære
Ukiendte at kiende og holde i Ære!
Din Betty’s Skaal!