Bön
den 18. Januar 1816.
den 18. Januar 1816.
O Gud! Du lod mig stige
Saa frodigt ved din Naade!
O lad det skee til Baade,
At ei jeg farer vild!
Lad dette Suk Dig sige
Min Tak for denne Stemme,
Der lod i Sang fornemme
Mit Hiertets Alterild!
Du lede mine Veie,
Hvor Dig det maa behage!
Du signe mine Dage
Som Dig det tykkes maa
Men gi’er Du mig i Eie
En hellig Harpetone,
Lad ydmyg for din Trone
Mig synge som de Smaa!
Du lod, o Gud! mig stræbe
Imod de lyse Egne,
At söge allevegne
Og finde mangetsted!
Saa lösne Du min Læbe!
Saa aabne Du mit Öie
For Dybet og det Höie,
Og giv mig Hiertets Fred!
O Gud! o lad mig sige
Dig Tak for al din Naade!
Alt skeer mig jo til Baade,
Hvad Du tilskikker mig!
Lad mig i Sangen stige
Med barnlig, ydmyg Stemme,
Men aldrig, aldrig glemme,
Det kommer Alt fra Dig!