Tröst i Julen
1820
1820
O dulm, min Smerte! Ti, mit Savn!
Det bör sig ei at græde.
Hun hviler södt i Jesu Favn,
Der har hun evig Glæde!
Det skiönne Tempel for en Aand
Med Jordens Blomster segned;
Men Jesus rakte hende Haand,
Da hendes Kinder blegned.
Kort Striden var! Nu har hun Seir,
Nu har hun evig Glæde!
Nu drager hun ”det store Veir”,
Imens vi Andre græde!
Og salig seer hun til vor Graad;
Det hende ei bedröver,
Nu, da hun kiender Herrens Raad
At see, hvordan han pröver;
I al vor Kamp seer hun kun Fred
Og kan ei Sorgen kiende,
Hun seer kun Prövens Salighed,
Hun seer kun Stridens Ende!
O, söde Engel! Jesu Brud!
Hvor tör jeg mig beklage?
Tör jeg min Frelser og min Gud
Misunde, Dig at tage?
Vel er min Kiærlighed saa stor,
At dybt jeg maa Dig savne;
Thi Dig, som nu i Himlen boer,
— Dig skal jeg aldrig favne!
Men han i ussel Krybbe laa
— Jeg laa dog i en Vugge —
Hvor tör jeg da vel anke paa
I Julens Tid at sukke?
Nei, söde Herre, Jesus Christ!
Min Graad er ikke Klage!
Har end jeg al min Glæde mist,
Du maa den gierne tage.
Og rinder end min Taare strid
I alle mine Dage,
I denne söde Juletid
Vil jeg dog ei forsage!