Mens Duggen perlende fra Bladet falder,
Gaaer Vaarens Dronning aarle giennem Lunde
Og vækker Fuglen, som paa Qvist mon blunde,
Blandt Rosenknopper, Lilier og Convaller.
Da tone höit de tusind glade Munde,
Og Livet vaagner til en gylden Alder,
Mens Blomsterklokker tidlig sammenkalder
Til Bön i Skovens hvælvede Rotunde,
Og Vinterdvalens Larve Psyche bryder,
I Sommerfuglens Klædebon den svæver
Og funkler liig en Blomst med Vingens Farve,
Og med Naturens den sin Andagt hæver;
Da bryder ogsaa Digteren sin Larve,
Og gienfödt fra hans Læbe Sangen lyder.