Denne kand ingentijd faa sin Kiæriste lystig
Gabr. Vogtl.
Gabr. Vogtl.
En Hyrde-Svend hand gick engang
udi dend grønne Eng / och sang
saa klageligt ved sig / :/:
fordi hans kiæriste Hyrdind’ /
aff Hierte / aff Natuur och Sind /
var altijd sørgelig.
Hand sagde: Jeg jo elsker rætt:
Jeg kysser / klapper / hende tætt;
kand dog ej / som vel førr’ er skeed /
faa hende rætt til Lystighed.
Men derimod / med stoer Fortræd
ieg seer / hvor andre tag’ aff Sted /
och leffve frydelig: :/:
Fordi aff deris Kiærlighed
de noget haddv’ at glædis ved:
Och dett fortryder mig /
at mig (diss værre /) skal altijd
min Elsken være saa ublijd /
och jeg min Kiærist’ icke veed
med Lemp’ at faa til Lystighed.
En anden Hyrde kam derpaa /
och hørde denne klage saa;
Hand gaff ham goed Beskeed / :/:
och sagde: Broder / troe du mig /
paa een Vijs vil ej Gierning slig
forrættis: Jeg dett veed.
Besynderlig / en Pige ung
er sommetijds saa meget tung /
och / uden stoer Umag och Sved /
ej lætt at faa til Lystighed.
Vaar icke dett / hvad hialp da til
saa mangehaande Strenge-Spill /
Fiol / Lutt’ och Kornett? :/:
Ja Sæcke-Piben och Skallmej
sampt Tromm’ och Pijbe hielpe ej /
naar Sindet er ej lætt.
Men min / naar hun skal være glad /
min lille Fløyt dend leer hun ad /
derpaa ieg smuckt at leege veed;
saa kommer hun til Lystighed.
Dend anden gaff ham Svar paastand:
Dett Middel ieg och bruge kand.
Haff Tack for Raad saa got. :/:
Til sin Hyrdinde loed hand staa /
och Pibe sin hand legte paa:
Hun holdt dett ej for Spot /
men satte sig hos hannem sact /
och paa hans Leeg gaff nøye act /
hvor Fingeren gick op och need;
och saa kam hun til Lystighed.
Han sagde: Skiønneste Hyrdind’ /
alt er ieg lystig i mit Sind /
dertil saa meget froe / :/:
nu I engang er bleffven glad
med mig. Ald Sorrig skal aff Stad /
och hos os mier’ ej boe.
Nu hører ieg / vor Hyrde-Mø
vil icke mier’ af Sorrig dø:
Hos Hyrden legger hun sig need /
och uunder ham sin Lystighed.
I Hyrder / vill’ J vide dett /
hvor I skal fryde Piger rætt /
da lærrer det aff mig. :/:
I elske troeligt uden List;
och naar hun sørger / da forvist
paa Raad och Middel slig
I tæncke / som kand tiene till
at rætte an it venligt Spill.
Saa kund’ J faa med goed Beskeed
dend Kiæriste til Lystighed.