Daphnissis bekymrede Kiærligheds Tancker
Der hand icke kunde være hos sin Galathee
Der hand icke kunde være hos sin Galathee
Joh. Rist.
Joh. Rist.
1.
Daphnis gick for nogle Dage
offver dend saa grønne Eng; :/:
hiemmelig begyndt’ at klage
paa sin Sorrig stoer och streng;
sang aff høytbedrøffved Hierte
om dend bitter’ Elskoffs Smerte:
Ach! at ieg dig ej maa see /
o min skiønne Galathe!
2.
Er mig rætt; Det er de Toppe /
som ieg hist paa Træerne seer: :/:
Bag dem / ved dend Aa der oppe /
Galathee sig beteer /
naar hun tvinger mine Sinde:
O min smuckeste Hyrdinde!
Vee mig / at ieg ej kand see
dig / min kiønne Galathe.
3.
Kunde ieg i Luften fage
flyffve / som er Fulens Art: :/:
Ach! hvor vilde ieg bedrage
dig / och være hos dig snaert:
Ja dig tusind Kysse giffve;
min Lyst vaar det her i Liffve:
Nu er mig aff Hiertet vee /
for dig / skiønne Galathe.
4.
Maatte ieg hos Solens Lue
stande / och see til dig need; :/:
O hvor vilde ieg beskue
dit Ansictis Deylighed!
tusind Straler ochsaa skyde /
och din’ Øynis Klarhed nyde:
Nu er mig for dig saa vee /
o min kiønne Galathe.
5.
Kand ieg da ej til dig komme /
nu ieg er saa nær hos dig / :/:
Vil mig Veyen icke fromme /
ej! saa taeg dog an aff mig /
Hiertens Sucke / som ieg sender
dig / til Lycken sig omvender /
och ieg dig med Fryd maa see /
min saa smucke Galathe.
6.
Derfor skull’ J Vinde føre
hende ald min Klage til; :/:
min Røst faar hun ej at høre /
thi mit Hiert’ er aldrig still’.
Ach! Jeg Arme saae forsande
hendis Tieldt der borte stande.
Nu er mig aff Hiertet vee /
for dig / kiønne Galathe.
7.
O I Fule smaa / som vende
eders Flugt til hendis Sted! :/:
siger / at ieg eder sende /
for I skulde føre med /
mine troefast’ Elskoffs Taare /
de som længis hart och saare /
indtil ieg med Fryd maa see
dig / min skiønne Galathe.
8.
Galathe / min i Liffve /
tag an Fule / tag op Vinde /
der saa villig sig begiffve /
dig at tiene til dit Sind.
Kand ieg sielff ej / som ieg skulde /
da tag Budets Ord for fulde /
indtil ieg dig faar at see /
min saa skiønne Galathe.